Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og norræna. Det fårste er Siensynligen Overbegrebet, og
bruges, naar vedkommende Forfatter ei vil henlede
Opmærksomheden paa nogen særegen Mundart, Norræna
derimod er den fra Norge udgaaende, i Norge og dets
umiddelbare og middelbare Colonilande talte Mundart, der
især i senere Tider, da de grammatiske Former i Dansk
begyndte at forviskes, blev dette mere uligt, men dog altid
saa ligt at Udlændingen, der kunde Dansk, meget let kunde
betragte det som det samme Sprog. Det vil heraf end bedre
sees, hvad jeg og tidligere har paapeget, at Begrebet
Nordisk om Oldsproget ingenlunde svarer til Norræna, men
svarer til donsk tunga. En oldnordisk Grammatik maatte
omfatte baade Olddansk, Oldsvensk og Oldnorsk; en
Grammatik, der ene behandlede Norrænatungen, maatte forst
kaldes Oldnorsk eller Norsk-Islandsk.
Der kunde sporges, naar den Egenhed ved Olddansk
og Oldsvensk, at ynde de enkelte Lyde fremfor Tvelydene,
forst tog sin Begyndelse. Dette kan blot besvares ved et
noiere Studium af Runestenene, og endda bliver det
vanskeligt nok, thi man kan neppe vide, om ikke de paa
Runestenene forekommende Diphthonger have været udtalte
enkelt, saaatsige med reuchlinsk Udtale. Negtes kan det
ikke, at man idetmindste paa svenske Runestene ofte
finder den urigtige Form stin o: sten istedetfor stain, og
man kunde ikke sætte I for Hl, hvis det ikke skulde betegne
en eneste lang Lyd. Stundum finder man og paa danske
Stene hukr f. haukr o: haugr\ Formen Inikr synes at
robe Udtalen hogr. Dog bliver maq igjen tvivlraadig ved
Rimet i den bekjendte Linje af Visen paa den (jlandske
Wicklebysteen: traukr i paimsi huki; thi her skal trauk
rime sig paa huk, og man maa da enten læse dregr—hegt9
eller draugr—haugi. Mellemstadiet ta i Brydningsrækken
i—ia — e er forresten allerede temmelig sædvanligt endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
