- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
281

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

anførte Egenheder, der ellers charakterisere Oldsvensk,
endog lige til de seneste Tider har bibeholdt et næsten
ganske gotiskt Vokalsystem, med Diphthonger og det
ubrudte i, f. Ex. jbitta, iru, pair o. s. v. ’.

Det skulde være mig eu Tilfredsstillelse, hvis jeg ved
disse Linjer havde henledet Opmærksomheden paa det
umiddelbare Studium af Oldsvensk og Olddansk, hævdet
disse Sprog en selvstændig Plads ved Siden af
Norræna-sproget, og antydet Methoden hvorpaa der af det
forhaan-denværende Stof kunde dannes en fuldstændig Sproglære
med Læsebog. Jeg haaber at have godtgjort, at Udgivelsen
af en saadan Grammatik og Læsebog for hine Oldsprog
ingenlunde kan kaldes noget chimæriskt Foretagende, selv om
raan for Sprogene forudsatte et noget ældre og mere ufor-

See yderligere Mag. Sæve’s interessante Afhandling i Dansk
historisk Tidsskrift, 4de B. S. 87-152. Gotlænderne gaae
forresten endnu videre end Goterne selv i Forkjerlighed for
Diphthonger, idet de endog oplOse o i ati, som biau&a f. bjo&a. Man kunde
sammenligne denne Form o: au for uu, med Goternes ei f. t, med
mindre man, hvad jeg snarere skulde troe, heller kan tilskrive denne
Afvigelse fra det sædvanlige, en feilagtig Opfatning af en egen
Udtale af bié&a som biou&a eller biowda, en Udtale, der
idetmindste endnu finder Sted paa Færøerne, foruden paa mange Steder i det
vestlige Norge, hvor f. Ex. os udtales og skrives ous. En anden
Egcnhed, (som Gotlandsken har tilfælles med Færoisken og enkelte
Mundarter i det vestlige Norge, er en egen Tilboielighed til at
give de lange Vokaler og Diphthonger et Slags Forslag af en
t-eller e-Eyd. Hvis disse Overeensstemmelser med FærOisken ikke ’
snarest maatte ansees tilfældige og begrundede i en lignende
Udvikling af begge paa samme Maade isolerede Landes Idiom, kunde man
tænke paa den Beretning i det historiske Tillæg til Guta-Lagen
(Schildeners Udg. S. 107) , hvor der udtrykkeligen fortælles at
Udvandrere fra Gotland bosatte sig paa PærOernc.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free