Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjore sig bekjendte med den Skriftart, som brugtes af
Fol-ket. Efter Liljegren er et saadant, i det gamle Danmark,
navnlig i Bleking ved Hallahult, blevet indhugget paa
Steen, lignende en halv Kværn- eller Mollesteen. En anden
Steen af selvsamme Skikkelse, hvorpåa det almindelige
Runealphabet er indhugget, er indsat i Ullerydkirkes Muur
i Vermeland. I Sverige findes ellers endnu adskillige store
Stene, hvorpaa den almindeligste Runerække er bleven
anbragt paa en saadan Maade, at den let kunde sees af
Almuen (eller andre). I Westerås Domkirke er den
indskaa-ret paa Teglstene. I Sverige saavelsom ogsaa i Norge sees
slige Runealphabeter deels retvendte, deels bagvendte, paa
Kirkernes Klokker.
I Stockholm har man en Guldbracteat, hvorpaa
An-gelsaxernes Runerække er indpræget. En Medaille fra
Middelalderen, med den latinsk - gotiske Bogstavrække har man
ligeledes fundet i Sverige; — i Danmark derimod en
temmelig stor Steen, hvorpaa Bogstaverne sees bagvendte, og
saaledes indgravede, at de kunne aftrykkes (eller stobes)
som ophuiede Figurer x.
At Baarse fordum har haft flere, forlængst odelagte
Runeminder, erfares af et lille Brudstykke af en
Indskrift-steen, fundet henved 1821 blandt Brostenene i Byens
Gade, (Ant. Ann. IV, 233). De angaves at være tagne fra
en saakaldet Valdemars Vei, som ligger der i Nærheden.
*) See Runamo og Runerne, S. 452-53, 620-34, Runurkunder
2003, 2005, Runlåra S. 172-73. Antiqv. Ann« IV, 551-52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
