Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skikkelse, hvori det er forhaanden , som mangelagtigt, og
trængende til et Supplement, som det nysnævnte,
I en saadan mangelagtig Skikkelse har hidtil det
norske Folkesagn om Aasgaardsrbibn været fremstillet. Man
har blot vidst at fortælle om et vildt Tog af natlige
Hærskarer, med Kvinden Guro Rysserava i Spidsen; man har
ikke vidst* af hvilke Væsener Toget bestod eller hvorhen
det stevnede. Almuens hurtige Udtale af Navnet, omtrent
som Aasgaareien, Aasgereien, har foraarsaget, at man i
at nedskrive det etymologisk har vaklet mellem Formerne
AsgarSsreiS (Aasgaardsridningen) og AsgoSareid
(Aas-Gudernes Ridning), og i begge Tilfælde har man antaget
det for at være Guderne selv, der saaledes sværmede
omkring. Men ved denne Forklaring savner man hiint
ovenomtalte, nfldvendige Hovedmotiv. Guderne betragtedes af
de forste Christne reent ud som Morkets Aander; der
kunde ei være Sporgsmaal om deres Fordommelse; de til
en saadan haard Bod fordomte Væsener maatte
nfidvendig-viis være Mennesker. En interessant Opklaring af al Tvivl
i dette Punkt giver den nedenfor anforte, hidtil ubekjendte,
norske Folkevise fra Thelemarken. Den viser, at Aas.
gaardsreien er Ridtet til Aasgaard: at de ridende Væsener
ere vor Mythologies fornemste Heroer, Sigurd Fofnersbane
med Volsunger og Niflunger; at Guro Rysserova er ingen
anden en Gudrun , og at Sigurd heller vil ffllge hende til
Aasgaard, og der være den fornemste, end komme i
Himmerige, og der være den laveste. Hentydningerne til de
bekjendte Eddasagn ere umiskjendelige. Saaledes
forekommer Grane som Sigurds kolossale Hest: Gudrun spiller
paa Harpe og Gunnar „slaaer Sko”, d. e. spiller med
Fodderne. Guldkisten falder i Rimarfossen, o: Rhinen.
Grimhild er derimod blevet Sigurds Moder og Sagnets
egentlige Gang synes at være glemt. Man maa heller ikke
undre sig over, at Optoget ei er skildret med saa roman-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
