Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men foruden det theoretiske Begreb om Historiens
Væsen og Öiemed, som altid udtrykkes ved Kritikens
Aand og Retning, maa man endnu, i Skrifter af denne
Art, lægge Mærke til Systemet: det har Hensyn til
Fremstillingen, og tilhörer sædvanligt Forfatteren personligt,
dersom han selv ikke ligefrem tilhörer det Aarhundrede, hvori
han lever, eller er blandt Efterlignernes Tal. Alle hidtil
bekjendte Maader at fremstille Historien paa — vi tale
her ikke om Bogens Mechanisme, men om dens
Egenskaber, og under „Fremstillingsmaaden” forstaae vi dens
philosophiske Præg, derimod ikke en Række af ordnede
Facta — kunne henföres under trende Hovedsystemer: det
rhetoriske, det philosophiske og det progressive.
Den klassiske Verdens Fortællinger, Sagaer, og dens
Annaler kom i Hænderne paa Grækenlands og Roms
Rhetorikere, og af dem erholdt vi den rhetoriske Histories
Mönstre, i hvilken Samfundets Begivenheder ere
blandede med Veltalenhedens conventionelle Forziringer; hvor
Factaernes Gang uophörligen maa standses og vente indtil
Epopæen, med sit glimrende Tog af Figurer og Lignelser,
samt Veltalenheden, med sit hele Tros af Exclamationer,
Spörgsmaal og afrundede Perioder ere komne forbi. Alle
fra Oldtiden bevarede historiske Værker henhöre, med
Undtagelse af Herodot og Tacitus, til dette System.
Herodot forener allerede med en Talers Fordringer endnu en
Annalists Egenskaber; Tacitus derimod forener allerede en
Talers Fordringer med den moralske Philosophs Stolthed.
Den rhetoriske Methodes System vedligeholdt sig, indtil
Philosophien aldeles overvandt det i det 18de Aarhundrede.
Bossuet, den sande Stifter af den anden Skole, var
den förste som fremstillede Menneskets Handlinger under
Form af et abstract Begreb. Hos ham ere Mennesket og
Samfundet ikkun Redskaber for Troens store Læresætning:
Alt sigter til et eneste, tidligere bestemt Maal;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
