Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opnaaelse: den udmærker sig nemlig fra den foregaaende
derved, at den gamle Kritik med Stolthed forkastede alle
tvivlsomme Materialier, medens at den nye suger
samvittighedsfuldt at benytte dem alle, at bestemme, efter
Værdi og Væsen, den rette Plads og Brug* af ethvert
isærdeleshed, og af ethvert Mindesmærke af den
menneskelige Forstand at uddrage Samfundets Menneske og nye
Træk til Skildringen af det Samfund, i hvilket det virkede.
Dette Tidsskrifts Grændser paalægge os den Pligt at
indskrænke os blot til en almindelig Fremstilling af
Gjen-standene, uden at indlade os paa Udviklingen af
mangfoldige Exempler, ved hvilke vi kunde stadfæste vor Mening
i forskjellige Henseender. De Læsere, som ere bekjendte
med den historiske Literatur, ville selv let finde de
fornftdne Anvendelser deri. Vi ville kun bringe i Erindring,
at ikke alle de mest bekjendte Skribenter hylde
udelukkende et eneste System, at mange pleie at foretrække
en Blanding af tvende, ja endog af trende
Fremstillings-maader; — og derpaa ville vi vende os til en os nærmere
berorende Gjenstand — til Fædrelandets Historie.
Ved at afhandle den, kunne vi ikke undlade at omtale
den uforglemmelige Karam sin, saameget mere som det
synes at man med ham maa begynde og med ham ende
Talen om den russiske Historie: det er ikke passende at
fremsætte en afgjorende Mening om Værker^ som endnu
mere tilhore Forfatteren selv end Publicum, og som med
Tiden kunde erholde en sttirre Fuldkommenhed. Lader
os blot tale om det der er udfort og tilendebragt. Til
hvilket System bt>r man henfore ((det russiske Riges
Historie?” Det er udenfor al Tvivl at Karamsin ikke var
nogen Tilbeder af Folkets Forsyns System. Og altsaa
kan hans udodelige Værk ikkun tilhore een af de tvende
historiske Skoler, den rhetoriske eller den philosophiske*
Det tilhörer begge, men nærmest den forste. Den philo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
