- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
114

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det andet Sted, hvor Tausen prædikede i Viborg, var
altsaa Johanniterklosterets Kirke.

Forfatteren af Historia ejectionis beretter udtrykkelig,
at det var det Lutherske Kjetterie, som Tausen her
prædikede, og Morten Hvas siger ligeledes udtrykkelig (ovenf.
S. 96), at Tiltåbet til hans Prædikener her var stort, baade
af Borgere og alskens andre Folk der fra Byen. At
Tausens her holdte Prædikener med Hensyn paa deres Indhold
kunne kaldes Lutherske, og med Hensyn paa Tilhorerne,
som bivaanede dem, kunne kaldes offentlige, kan der
alt-saa ingen Tvivl være om.

Det kan folgelig ikke mere være nogen Tvivl
underkastet, at Tansens forste offentlige Lutherske Prædiken
i Viborg er holdt i Johanniterklosteret der, enten i et
Fængsel eller i Klosterkirken.

Prior Peder Jensen fortrod dog tilsidst — saa
fortæller Morten Hvas1 — at han havde givet Tausen denne
Tilladelse, og begyndte at raadftire sig med Andre om,
hvorledes han skulde raade Bod saa vel paa den Ulykke,
han derved allerede havde afstedkommet, som paa de videre
slemme Folger, der kunde ventes at ville flyde deraf. Det
undgik imidlertid ikke Tausens Opmærksomhed, at Prioren
ikke længer havde noget godt isinde imod ham, og han
forestillede derfor engang mod Slutningen af en Prædiken
sine Tilhorere, i hvor stor en Fare han svævede, og
opfordrede dem til at anvise ham et sikkert Tilflugtssted.
Blandt Viborgs Borgere var der ingen Mangel paa Mænd,
der vare villige til at efterkomme hans Opfordring; mange
af dem erklærede strax hver for sig at ville med Glæde
ikke blot modtage ham i deres Huus, men ogsaa vove
Liv og Blod til hans Forsvar. Omringet af sine TilhSrere
forlod han nu Klosterkirken, efterat han fårst der havde
aflagt den Ordenskappe (superpellicium), som han endnu

See ovenfor S. 96,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Sep 7 20:48:03 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/annordoldk/1847/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free