- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
135

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte være ufejdede af Borgerne. Disse indgik Vilkaaret,
dog med Tilföjende, at de vilde holde Haand i Hanke.
Dette skete (d. 26. Aug.) om Formiddagen omtrent Kl. 8.
Om Eftermiddagen Kl. 2 mödte Bispen i Kapitelshuset i
Anledning af de ovennævnte Sager. Men imedens han befandt
sig der, „forsamlede Menigheden i Viborg sig med Harnisk,
Vaaben, Bösser og Værge, og vilde paa det ny overfalde Hr.
Jörgen Friis og hans Folk udi saadan Tro og Love, han
var udgangen af hans Bispegaard”, skjöndt hverken han
eller hans Folk havde Uskjel med nogen af Menigheden,
enten med Ord eller Gjerning. Da gik de titnævnte
Adelsmænd af egen Drift, tilligemed Landsdommeren Mogens
Munk, til Borgerne paa Torvet og æskede Oplysning om
Grunden til et saadant mod deres nylig givne Tilsagn
stridende Forhold. Borgerne undskyldte dette dermed, at
Bispen „ikke vilde indgaae deres Prædiken og var mod
Guds Ord og lod Bandsmænd[1] sige Messe.” Endelig fik
Fredsmæglerne Borgerne til at love Bispen Fred indtil
Mikkelsdag om Aftenen, for at han imidlertid kunde faae
Tid til at indberette det forefaldne for Kongen.

De her fremförte Bemærkninger angaaende
Reformationen i Viborg Domkirke, vil jeg slutte med at meddele
tvende for Biskop Münter ubekjendte Breve, af hvilke det
förste horer til den Række af Documenter, som ere aftrykte
i Münters Danske Reformationshistorie (II. 709-21) og det
andet omhandler et os ubekjendt Foretagende af Biskop
Jörgen Friis, hvorved han agtede at indföre nogen „ny
Skikkelse” i Viborg Domkirke, hvorimod Kapitlet havde
gjort Modstand.


[1] De af de evangeliske Prædikanter bandsatte Geistlige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free