Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mænd af Navnet Olaf, der i Aarene 1260-80 omtales i
Norge og paa Island, ei er en Eneste, som man uden
en Vilkaarlighed, der ei taales i Historien, kan antage for at
have været Erlends Fader. Han synes derfor at have været
hvad man kalder en Parvenu, eller idetmindste at have
opsvunget sig til sin anseete Stilling fra en lavere,
rimeligviis paa sædvanlig Maade ved Hoftjeneste; isaafald er
rigtignok st5rst Sandsynlighed for at han er fod og har
heulevet sine forste Aar i Norge.
Erlend Stærke nævnes allerforst i Aaret 12831, da
han som Lagmand kom ud til Island, med Skrivelse fra
Kongen og Enkedronningen, der i den store Strid, der nu
herskede mellem den myndige Biskop Arne og Magnaterne
om Patronatsretten til Kirkerne, toge de sidstes Parti.
Erlend havde ved denne Leilighed ogsaa et Privatbrev
med sig fra Biskoppens Frænde Lopt Helga son til hiin,
hvori han underrettede Biskoppen om Gejstlighedens
Nederlag i Norge, og den Unaade, hvori han — Biskop Arne —
stod hos Enkedronningen og den unge Konge2. Ved
denne Leilighed kaldes Erlend allerede herra Erlendr, der
beviser, at ban maa have opnaaet Skutilsvends-, eller som
det nu hed, Ridder-Værdigheden3. Om Erlends heftige
*) At sige hvis han ikke* er den Ellindr bånde, der tilligemed
Biskop Arne o. Fl. i Aaret 1275 skreve det Brev til Kong Magnus,
hvoraf Begyndelsen anfores i Finni Johann. Hist. eccl. Isl. Tom.
II. Pag. 10, Noten. Men da intet andet Gjenkjendelsesmærke her
findes, end det blotte Navn, kan Identiteten kun blive en Gisning.
— *) See Annales regii i Langebeks Scriptt. III., S. 117, jvfr.
Sturlunga S. 111. S. 308, og Arne Bi*k. S. S. 58. — •) Med
Hensyn til den norske Titulatur i Middelalderen være det nemlig
an-mærket, at den fra Aaret 1277 af var meget sikker og bestemt,
til stor Yeiledning især ved at forstaae Diplomer og or<Ine
Genealogier. Forat have Titler, der nogenlunde svarede til de i
fremmede Lande brugelige, bestemte nemlig Kong Magnus Hakonsstin
i hiint Aar, at Lendermændene (vel nærmest i latinske Diplomer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
