Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samme, som i Cd. 371 og 544, uden at man kan erklære
den for mere eller mindre kraftig eller ungdommelig, da
Pergamentbladets knappe Rum har gjort ham det
nødvendigt at skrive meget smaat. Derimod har Gulathingsloven,
som allerede bemærket, en paafaldende Lighed med
Brudstykkerne af Landnama, og dens Nedskrivningstid ligger
altsaa vistnok meget nærmere dennes, end den anden
Hauks-bogs, eller 544. Det var ogsaa langt rimeligere, at han
gjorde sin Lovbog istand i Begyndelsen af sin
Embeds-tid, end i Slutningen deraf. Gulathingsloven er derfor
sandsynligviis nedskreven c. 1303 eller 4.
Ogsaa i Orthographien staaer 371 og Gulathingsloven
hinanden nærmere, end nogen af disse og 544. Her kan
der naturligviis ikke være Tale om betydelige eller
charak-teristiske Forskjelligheder, — thi Orthographien maa
overalt siges, hvad der og ligger i Sagens Natur, at være
ganske den samme, — men kun om saadanne smaa
Mo-dificationer, som en og samme Haand i Aarenes Løb
lette-ligen, og somoftest, undergaaer, enten ved virkelige
Forbedringer, eller tilvante Skjodesløsheder, e. a. d. Som en
saadan, af Skjødesløshed opstaaet, Vanefetl maa det
ansees, at Hauk i 544 har saagodtsom aldeles ophørt at
bruge Accenter.
En af Hoved-Egenhederne ved Hauks Skrivemaade,
hvad enten i Diplomet, eller i 371 eller 544, er at han
aldrig bruger Skilletegn. Enkelte Punkter findes vel, men
blot for at antyde Forkortninger eller ved Tal. Imidlertid
ere Ordene godt og distinct skrevne, og ikke overlæssede
med Forkortninger.
Haanden selv er i sin Heelhed net og tækkelig,
medens de enkelte Bogstaver i og for sig ikke kunne kaldes
saa smukke. Men man seer ved første Oiekast, at den
bærer Soliditetens Præg, og røber en Mand, der har
for-staaet hvad han skrev. Røde Initialer og Titeloverskrifter
1847. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
