Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frigivne bleve ved at stå under herren, og han kunde slutte
forening med dem, som han vilde, så kunde han få den
store jordlod dyrket, og selv være odelsmanden, han kuode
være bonde, og dog såre ypperlig mand; han kunde
til-lægge jorddyrkerne mere eller miudre frihed, eftersom han
* sluttede forening med dem. Dette leder til at fatte, hvorledes
den borgerlige tilstand kunde være af mange slags, og
folg-elig jorddyrkerne eller de, der udgjorde folkealmuen, ligeså"1.
Efter Rotbe er da livegenskabet udsprunget af
trældommen. Han siger det også udtrykkelig: ((det forste led
i den kæde, der ender med lensaristokratiet og
livegenskabet , er trældommen”2. Herpå udvikler han trællenes
vilkår og de frigivnes ufuldkomne frihed: Trællene vare kun
ting. Den frigivne stod under sin patron, såvel i købstad
som på landet; han måtte ikke forlade fylket uden patron*
ens samtykke; han mistede sin frihed, hvis han
handlede fjendtlig mod sin fordums herre; selv den frigivnes
s5n mistede sin frihed, og måtte betale løsning, hvis han
vidnede imod sin herre; giftede den frigivne sig, da vare
de to trediedele af bornene herrens ejendom; gerådede
han i armod, måtte herren forsørge ham, o. s. v. At det
var så, oplyses af norske love. t(I Danmark vare deres
kår de samme. Hvilken kendelig lighed imellem denne de
frigivnes tilstand og det fuldkomne livegenskab! men også
hvilken let overgang fra det ene til det andet, uden at støde
an, enten på religionsidéerne, således som man dengang havde
dem, eller på de gældende borgerlige love. Her som
andensteds vare frigivelserne ufuldkomne, og herrerne kunde
betinge sig hvad de vilde ved små jordlodders overdragelse.
Erling (Skjalgsen) satte frigivne på øde marker, for at fa
opdyrkede marker; men det, at de vare frigivne, medførte, at
han havde holdsret over dem, eller at han blev odelsmanden
for de grundstykker, på hvilke de boede. Forestille vi os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
