- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
239

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

erlig klasse; men om end skatter og byrder lå på disse
skattebonder, så ejede de dog deres jorder, skjondt med
mindre herlighed, end odels« eller holdsmændene. Dette
leder os til idéen om dem, der vare vasaller af andre, men
dog kongens undersåtter, og ved denne idé bor holdes
hardt, på det man ikke skal gore ett af de ældre tider og
dem, da aristokratiet fik magt. Upåtvivlelig har der været
dem, hvilke i de ældste tider havde jorddele af andre, og
af disse jorddele måtte betale dem jordskyld; sådanne
have bryderne været, hvilke sade til dels med bonden;
men disse bryder eller forpagtere have derfor ej ladet af
at være undersåtter, det er, at de ej ere blevne livegne,
vordnede eller hominis j>roprii. Dette samme gælder om
de senere landbobonder, hvilke vare husbonder i deres
hus”1. ((Hvad jeg her har sagt, det sigter til at lede fra
den mening, at ingen uden de virkelige odelsbdnder skulde
været fri mennesker; sådan indretning og sådant
almindeligt friheds tab horer til de senere tider, da hierarkisk
gejstlighed og aristokratisk adel fik jurisdiktionen over
deres vasaller, og derved gjorde dem til sine undersåtter
i steden for at være kongens. Dette er tingenes naturlige
fremgang, og ved således at tænke bliver det fatteligt,
hvorledes den mængde af fri mennesker kunde være på
moderne, som og hvorledes i historien kan tales om bonder
og menige almue; endelig hvorledes det endog i
Mar-gretes hyldingsbrev kan hedde, at b5nder og bokarle vare
med at hylde hende. Ligeså i Olufs brev, at bonder og
bokarle, på hvis gård de end boede, det er, hvis vasaller
de end vare, kunde fare frit hvor de vilde, imod at de
opsagde godset efter loven, og gjorde fuldt”2.

uAf det foregående ses, hvo de rette bonder eller
odelsmænd vare; dernæst, at vasallerne eller jordfæsterne

0 sst. s. 43-44. — 2) sst. s. 45-46.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free