- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
241

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Herved kunde det let falde nogen ind, at bonde da
udgjorde den tids adel. Denne indvending møder ban
selv. <(Der kan være dem, der ville udlede meget af den
sætning, at i det gamle norden ej var arvelig adel; fra
dem kan også indvendingen mod den sætning væntes, at
holds- og odelsmændene vare virkeligen ædle og det
arve-ligen. Men først skulle de lade sig erindre om, at anden
er terminologi og ordbrug, når der handles om lenstider
og disse tiders sæder, end når der tales om senere tider:
ett er adel, som den nu haves i monarkisk stat, et andet
er middelalders baroner, herremænd, riddersmænd,
proce-ras, majores, optimates, hvilke benævnelser med mange
andre betyde næsten ett: det nemlig, at disse så kaldte
udgjorde den med regenten styrende stand, og at de
følgelig vare virkelige aristokrater. Gerne må det være, at
holds- eller odelsmandsnavnet var enstydigt med det nu
brugelige ord adel; men hvad kan deraf udledes som
medførende den mening, at i ældste tider skulde været
personlig og arvelig rettighed til at være aristokrat i staten?
Hvo vare odelsmændene? Det var dem, der ejede jorderne:
altså vare de mange, sålænge ej lenssæderne havde
fortrængt de små jordejere fra deres ejendom og frihed: altså
udgjorde disse odelsniænd egentligen folket: altså var der
folkeregering, og den blandet med monarki. Endnu sætter jeg
til, at den rettighed at presentere på folkeforsamlingerne,
og at have del i lovgivningen, ej var personlig; den hængte
ved jorden, og dette måtte være så, imedens de, der ejede
jorderne, vare de eneste, hvilke kunde regnes for
vederhæftige og formuende til at udrede enten skatter eller
krigstjeneste.** ((Når holds- eller odelsretten hængte således
ved jorden, da begribes, at bver fri mand kunde erhværve
den; thi hvor meget der end kan findes i de gamle love
som forebyggende, at jordlodden ei skulde gå fra slægten,
så matte dog dette ske ved mangen lejlighed. Fremdeles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free