- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
247

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke til folket? Hvis der under disse odelsbønder vare
utallige andre, både slægter og enkelte mennesker, og hvis
der imellem dem og kongen ikke var nogen anden stand,
så vare de jo ikke et demokratisk element, men et
aristokratisk. Og dersom disse odelsbønder, hvis stemmer vare
de afgørende på tingene, ikke blot udøvede indflydelse dér,
sålænge de selv levede, men denne deres magt med deres
jorder gik over fra fader til søn, så herskede der jo ikke
et ved valg fremkommen demokrati, men et arveligt
aristokrati. Mår odelsretten var den tids adelige forret, fordi
man ingen anden adel kendte, fordi den som selvstændig
stand endnu ikke havde udviklet sig, så var denne
odels-rets overgang ved arv fra slægt til slægt jo at betragte
som en arveadel. Ligeså uklar er opfatningen af
begreberne trældom og livegenskab: livegenskab skal have
udviklet sig i den senere fortrykte tid af trældommen, som
herskede, medens folkefriheden var på sit højeste. Men
fortidens trældom var jo en langt værre, en 1 følge sit
begreb menneskeheden langt mere fornedrende tilstand, end
livegenskabet; så var jo trældommens tid ingenlunde
folke-frihedens tid. I den ene havde mennesker, der levede i
staten, dog rettigheder i denne, om de end vare ringe,
i den anden havde de ingen, men vare blotte ting;
hvorledes kan da den sidste tilstand vidne om større
folkefri-hed, end den første?

Når Rothe endelig som bevis på den herlige fri
forfatning, hvis fremstilling han har gjort til sit øjemed,
anfører, hvad der vistnok måtte høre dertil: at alle vare lige
for loven, thi der var ingen lensjurisdiktion, alle stode
under lovene på samme måde, og havde samme dommere,
så måtte dette have været oplyst ved historiske
kendsgerninger. Men han har ikke været i stand til at fremstille
sådanne, da kendsgerninger netop tale lige derimod.
Såsnart vi høre noget tale om lov og ret, så støde vi også

s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free