- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
253

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

højeste nød at overgive landets styrelse til nogen anden.
Visse enkelte b5nderslægter dannede således ikke vel
nogen afsluttet stand, men dog i bondestanden en mindre og
højere afdeling, der havde betydelig indflydelse, der som
sådan virkelig kunde kaldes adel, og hvilken kongen ved
flere lejligheder søgte at knytte til sig; sådanne bønder
finder man derfor ikke sjælden gjorte til jarler og herser,
skøndt disse også kunde udgå fra mindre kongelige
slægter eller fra kongeslægtens sidegrene. Med hensyn til
slægtens ælde og berømmelighed finder man også udtrykket
god bonde (godr bondi), det er ædel, fortræffelig, et
udtryk, der siden gik over på adelen (gode mænd); men
også uden hensyn til herkomst kaldtes den, der besad
meget jordegods, havde mange undergivne og tyende, og
derved var hoved for en anseelig slægt, storbonde
(st6r-bondi, mikill bondi); og som enstydig dermed bruges også
adelbonde, i betydning af fortrinlig, uafhængig bonde
(ath-ælbonde ok æi bryti æth landbo1), ligesom ordet adel
forekommer i mange andre sammensætninger om ting, der
i sit slags ere fortrinlige. At disse bønder selv toge hånd
i med, for at dyrke deres jord, er et smukt træk af
oldtidens simple sæder; men om de end ikke gjorde dette,
siden de havde folk nok til at dyrke den, så ejede de den
og mere, end de alene kunde overkomme. Som sådan,
som selvejer, uden hensyn til herkomst eller magt, kaldtes
bonden odelbonde (o&albondi), i vore love jordejende bonde
(jorth eghænde bonde), hvilket siden blev fordrejet til
jordegen bonde, lat. bundo (plur. bundones).

Vi bemærke herved, at adelbonde og odelbonde efter
ordenes betydning ere to forskellige ting; det ene sigter,
som vi have ytret, til bondens herkomst eller anseelse,
det andet til hans jordejendom; og at man har anset dem

’) Jyske lov 2, 35.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free