Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette kunde ske derved, at han imod visse forpligtelser
lejede (fæstede, stedte1) jord af en anden bonde eller
jordejer. Herved opstode tvende underordnede forholde
efter beliggenheden og stdrrelsen af den jord, han fæstede.
Han kaldtes landbo, landsæde (landbui, landseti, lat.
colonus, nu fæster, fæstebonde), når han boede på og
dyrkede land, d. e. jord2, som tilhørte en større lodsejer,
der ikke fandt for godt selv at dyrke den. Det hos os
almindelige udtryk er landbo, på Island derimod landseti;
i Sonderjylland forekomme dog også landseten,
sammen-trukket landsten. Den gård, som en sådan bonde beboede,
kaldtes landbostafn, landbofæste eller blot fæste, lat.
colo-nia, den tilhørende toft landbotoft, o. s. v. Den afgift,
han måtte yde til sin husbonde eller jordens ejer, kaldtes
landskyld eller landgilde (landgæld, lat pensio).
Dette forhold har uden tvivl allerede fundet sted i
selve oldtiden, eftersom det forekommer over hele norden,
*) Udtrykket at fæste, festa, gøre fast, håndfæste (jf. Estrnp
om livsfæste i Danm. s. 4) forudsætter en overenskomst, en
kontrakt. Ordet at stede eller stæde, stedja (af stadr) stadfæste, løber
ad på det samme, men er dog næppe s& gammelt i denne
betydning, ligesom stedsm&l eller den indfæstning, som landboen m&tte
give, rimeligvis er et nyere tillæg til landboens byrder, da man i
begyndelsen af middelalderen vel lod sig ndje med den årlige
afgift i penge, varer ejler arbejde, så at stedsm&l, hvis det fandt
sted, * det højeste var en vennegave. I den almindelige betydning
af tilstedelse, akkord, forekommer derimod ordet stad eller sted i
Eriks lov 3, II: sv& sum thingmæn gflræ stath (stææth) &, og
3, 3: mælær en man with annær til staths am jorthækøp at sæjjæ
hanum jorth & thinggæ. — *) Det er noksom bekendt, at ordet
land i det gamle sprog har denne betydning, n&r det f. ex. hedder:
hann seldi land ok laasa aura, han solgte jorden, den faste
ejendom, og løsøre j landsmerki eda skégamerki eda eingjamerki (Grrfgås,
2den del, s. 219), hvor grændsen af dyrket jord (land) modsættes
grændsen af skov og eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
