Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cum tribus landbofæste in Vinge (diplom fra 1406); duos
desolatos landbofæste (diplom fra 1408); unam curiam in
norre Knæstorp (i Skåne) et quatuor colonias ibidem, unam
curiam in Arendal i et unam coloniam ibidem (diplom fra
1408); landbotoft (Jyske lov I, 55.) o. s. v.
Ringere i kår end landboen var en gårdsæde
(garth-seti, d. e. gård sidder, lat. inquilinus, inquilinaris). I følge
ordets oprindelse må derved forstås den, som har sæde
eller bor på gården (modsat det tilhørende land), hvad
enten dette nu var en hovedgård eller en almindelig
bondegård ; begrfebet svarer altså i visse henseender til vore
husmænd med jord, men det må dog have haft en videre
udstrækning, da det svarer til det senere ugedagsmand,
- ugedagstjener, der gjorde ugentlig arbejde til hovedgården,
modsat den Qærnere, måske endog i en anden egn boende
landbo. Boligen kaldtes garthsæthæ eller garthsetjegard,
garthsætestafn, lat. curia inquilinaris, fundus inquilinaris;
den havde toft, garthsetjetoft; afgiften garthsetjegjald. I
Sønderjylland kaldtes gårdsæderne koteners (af kot, en
hytte, d. kotkarle)1.
*) Om disse ældgamle forholde have forestillingerne været hel
forvirrede, indtil de endelig af Velschow bleve opklarede. Suhm
blander således ofte alle begreberne imellem hinanden, når han
f. ex. antog gardsædhæ, gård mænd, for at være bundones, coloni,
som om det var det samme (se hans anm. i Langeb. Script. 7de
d. s. 39.61). Efter Olufsen var landbo i Jyske lov en fæstebonde,
men en sådan gårdsidder, som havde hele bolet i fæste. Men
ejeren af et bol, d. e. af en gård (hvilke tvende begreber, bol og
gård, han, så vidt jeg mindes, bestandig blander sammen) satte
flere beboere derpå, og bortfæstede dele af bolet til forskellige; og
disse beboere, mener han, vare de såkaldte gardseti, gårdsiddere,
hvilke han derpå kalder Boel-Garseti (se hans anm. i Rosenvinges
udg. af Eriks lov s. 365-366) et udtryk, som jeg aldrig mindes
at have set andensteds. 1 den latinske oversættelse af Jyske lov
i Anchers udgave bliver lovens garthsetetoft endog til fundum prope
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
