- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
261

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sident (de opregnes derpå, og hvor meget hver har)) item
archidiaconus Roskildensis habet resi duo s tres mansos l.
Byens elleve bol vare altså fordelte således, at hovedgården
havde 3|, de elleve inquilini tilsammen 4£, tilsammen ==
8, og de 3 øvrige havde ærkedegnen. Stundum blev også
en simpel gårds jord ganske eller tildels delt imellem
gårdsæder; f. ex. curia, in qua Nicolaus Sutor habet
ter-ram quotuordecim solidorum , dabit quatuordecim solidos
annonæ, sed modo dat tria pund, quoniam terra, quam
habuit, est divisa inter inquilinos2. Omvendt, men
sjælden , finder man , at en hovedgård afgav noget af sin
jord til landboer; f. ex. i exactio Arløsæ havde curia
prin-cipalis kun et halvt bol, men den havde endnu mere in
censu, quam quidem terram dimiserat quatuor colonis3.

Disse vare uden tvivl de ældste grundforhold. Men
det er rimeligt, at der i tidernes løb ere indkomne
mange-hånde forandringer, så at tilstanden på forskellige steder i
landet og stundum i selvsamme egn har været hel
forskellig. Men de fleste henhøre vel til en senere tid, end
den vi her betragte. Man finder således at jordegne
bonder kunde tilhøre kongen, hvilket da måtte være et
slags arvefæste.

Ved ledingsindretningen, der taber sig i den grå
oldtid, og først efterhånden fremtræder som et ordnet
sytem, måtte, hvor tidlig kan næppe bestemmes, opstå
andre forholde. Bonden, der ikke selv havde jord nok til
at yde leding deraf, eller som var uvillig dertil, sank
derved ned til at vorde Indebonde (innæbonde, Jyske lov 3,6),
så at han isteden for at yde leding, ydede arbejde eller
innæ 4.

’) Langeb. Script. 7de d. s. 101. — 2) sst. s. 28. — s) sst,

8. 11. — 4) At der i sammensætningen innæbonde ved ordet innæ
ikke forstås nogen afgift, censas, men arbejde (jfr. K. Anchers
saml. skr. 2den d. s. 527) kan næppe være tvivlsomt. Det fore-

17 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free