Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men landbo kunde også have så lidet jord, at han
isteden for leding redte en ortug sølv til kongens gård
(Jyske lov 3,11.); der forekommer også nogle, fra de
almindelige bonder adskilte, der, som man mener, vare
hen-lagte til kongens mål eller fadebur; de kaldtes målsmænd,
kommer ikke sjælden i en sådan forbindelse, at derved forstås
allehånde arbejder, enten offentlige til landets bedste, ydede til
kongen, ’eller private, ydede til husbonden. Således omb yttes
udtrykkene ægt og innæ med ægt og arbejde; f. ex. at innæ ok æktæ
(forordning af 1281. Anchers Lovhist. 2den d. s. 40); 1340 overlod
biskoppen i Roskilde en bonde noget jord for livstid, imod at han
til bispebordet (ad mensam nostram) årlig skulde betale unam
oramannone, men der skulde ej pålægges ham innæ (DipLLangeb.);
efter, et tingsvidne af 1407 fra Gudmeherred i Fyn tog Swen Smyth
en halv bondegård i Rynkeby til pant, uoch ooch (agede) och inte
och reddæ skat” med bønderne til Nyborghus; her sammenstilles
tydelig ægt eller kørsel, andet arbejde, og udredelse i penge fra
hinanden. Ligeså findes i Rosenvinges gamle domme, 2den d.
s. 153: egt, inding, strax efter: egt og arbejde, og sst. s. 156
anføres et tingsvidne, at der af en gård ikke har gået egt eller
inding, uden sex høstedagsgerning og et havelværk at holde færdigt;
hvor da inding eller inne tydelig nok betyder arbejde, da dette
endog udtrykkelig angives. Forholdet med innæbonde var da ikke
nligt det, som senere fandt sted. Kristian den Qerde befalede
således lensmanden Hr. Jens Sparre, at tre bonder, der for
soldater vare udskrevne, men, eftersom de vare (lpaa landweyenn
boendis”, ikke kunde undværes på lenet, skulde for krigstjeneste
forskånes, atter indføres i jordbogen, og lige ved de andre bønder
gøre uechter och andeu arbeid”. (Skånske tegneiser Nr. 4, fok 176.
år 1618). — Hermed tør jeg dog ikke nægte, at innæ jo i anden
sammenhæng kan have en mere udstrakt betydning, eftersom det
også i følge oprindelsen kan betegne ydelse, præstation i
almindelighed, opfyldelse af indgået forpligtelse (f. ex. eigum ver
sudr-gaungu af høndum at inna. Njåla s. 280) ; og det så tit omtalte
sted i Skånske lov om landboen, der flytter bort før fardag, at
han skal holde oppe al innæ, kan da vel også betyde, at han skal
opfylde hele den indgåede forpligtelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
