Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fejltagelser, som ældre forfattere, og jeg med dem, have gjort
sig skyldige i ved dette ords forklaring, så sker det ikke
fordi vi ville laste dem eller holde os op over dem, men vi
tænke derved at give læseren et nyt bevis på, hvor
nødvendigt det er at kende det gamle sprog, når man vil vide
noget om vore gamle tilstande; vi håbe ved vor dadel over
de afdøde at give de levende, der stå så langt tilbage, et
gavnligt vink. T. Rothe søger i sin afhandling om denne
genstand1 især at udvikle sin yndlingstanke, bondestandens
fri stilling. „Ved at betragte, hvem bryderne vare”, siger
han2, ((se vi, at de vare fri mennesker i staten, som, uagtef
deres frihed, ikke toge del i statsforvaltningen; dernæst,
at ingen, fordi han ej besad egen jord, men boede på
andres, var lovligen ufri elfer livegen”. Ordet forklarer
han, snart ved at sammenligne det med ordet en brud,
snart ved at udlede det af at bryde jord: <4at være tildels
med bonden, det var at være hans bryde”; udet var at
være hans bryde, ligesom det, at være til dels med
ægtemanden var at være hans brud”; eller tlodelsbonden satte
bryden på den af almindingen opbrudte jord; han sad da
på brydeland” og (4alniindingcn kaldes ofte i gamle breve
brydle-marken”3. 4tTrælleu”, bemærker han fremdeles,
„kunde hensættes som en sådan brydie, og vedblive at være
træl. Tacitus, hvor han taler om trælle (Germ. c. 25)
giver os det sande billede af sådanne bryder. Men fri
mand kunde også påtage sig, at opbryde øde jord og blive
bryde. Jorden blev bondens, men også en del af boen,
da den anden var fattig”; og dette oplyses ved at henvise
til de frigivne, som Erling Skjalgsen, efter Snorre,
hensatte på øde steder, for at få marker opdyrkede4. Her
Om bryder i Danske vid. gelsk. skr., ny saml. 2dcn d.
s. 433 fgg. — a) sst. s. 435. — 3) sst. s. 437. 438. — 4) Ved
at efterse vedkommende steder hos Tacitus og Snorre vil man let
overtyde sig om, at her ikke er tale om bryder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
