Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller ophæve fællesskab”; hvoraf igen måtte følge, at bryde
og fælligsbryde i vore love ikke vare væsentlig forskellige
udtryk. Men naturligvis vare lovenes bryde kun
fælligsbryde, når der virkelig, hvilket da sammenhængen noksom
viser, fandt fællig sted imellem ham og bonden.
1 middelalderens latin kaldtes en sådan forvalter i
almindelighed villicus. ttMan overlod markarbejdet og kvægets
rogtning til livegne. Opsigten over de livegne og den hele
husholdning (wirthschaft) førte på private godser husherren
selv, på domænegodset en husholder (wirtscbafter), der t
hele middelalderen hyppigst forekommer under navn af
villicus, men i de tidligere tider også ofte kaldes actor
eller domesticus” l.
Således forekommer dette ord også hos Saxo , hos
hvem det i fortællingen om Amleds ophold i England
hedder: accersitum deinde villicum, unde panem asciverat,
percontatur, qui cum eum domestici pistoris opera confectum
assereret, sciscitatur item, ubi materiæ ejus seges crevisset
etc. 2. Villicus var her den, der måtte vide besked om
alt det, der brugtes i huset.
Bryden forestod således nærmest den gård, på hvilken
bonden selv boede, og afgjorde allehånde ting på
husbondens vegne i hans fraværelse. På denne måde
forekommer ordet også i lovene: budstikke skulde bringes fra
gård til gård, og overleveres i bondens egen hånd, hvis
han var hjemme, hvis ikke til hans husfrue, eller til
myndig son eller voxen datter; var ingen af dem tilstede,
da til bryden (bryta f)arnæst efta hinom besta manni er i
bæ er staddr)3. Besad derimod bonden flere gårde, så
kunde han også lade disse, sædvanlig mindre, gårde
bestyre ved brydier. Bryden trådte da i husbondens sted
på denne gård, var forvalter over den, og en sådan gård
*) HUllraanns Deutsche linanzgesch. des mittelalters, s. 38-39.
— *) Saxo, ed. Mttller, s. 146. — 3) Magn. Lagab. Galafjingsl. s. 433.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
