Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaldtes en brydegård, curia villicalis. Men ligesom bonden,
kunde også, i et større forhold, ’kongen, jarlen, biskoppen
o. desl. herrer overlade bestyrelsen af gårde med
underliggende gods til en villicus, der altså, ligesom den norske
årmaftr konungs, var foged på gården, og efter sit herskab
kaldtes kongens bryde, biskoppens bryde, klosterets
bryde, o. desl.
På alle deslige større gårde blev bryde altså det
samme som siden kaldtes foged (advocatus); han var
kongens eller biskoppens håndgangne mand, befalingsmand,
lensmand, embedsmand1.
Begrebet gik imidlertid også nedad, og blandedes med
bonde, men det var ej det samme. Bryde var hverken
ejer af jord eller fæster af jorden, men kun dens bestyrer;
han var ikke selv husbonde, men den rette husbondes
personlige tjener, embedsmand for ham. Deraf folger ikke,
at jo også bonde kunde være bryde hos en anden, når
han enten ikke selv havde gård, eller fandt det fordelagtigt,
at gå ind i dette forhold, og måske foruden sin egen gård
vilde overtage en andens bestyrelse; men som bryde var
han ikke bonde. Tværtimod stilles de ved siden af
hinanden , ikke som synomymer, men som forskellige;
i lovene: bryti ok bonde, i diplomer: villici et coloni.
Det kan derfor ingenlunde være rigtigt, når udgiveren af
Kofod Anchers Saml. skr. (2den d. s. 544) antager, at
itbrydie betegner landboer, gårdfæstere*’. Det der anføres
som bevis derfor, er just bevis derimod: I det af T. Rothe
anførte diplom af 1461 fra Vendsherred i Fyn hedder det
angående en vej, om den burde være alfarevej: 4tda svarede
menige ting dertil, bonder og bryde, besynderlig de ældste
og viseste, at det bør af rette at være en adelfarvej” etc.
Når bonder her, som Schlegel vil, skal være selvejere, og
*) Bevissteder findes i Schlegels anm. til Anchers Saml. skr.
2den d. s. 542.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
