- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
272

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fælligsbryden som sådan (thi det var muligt, at han
desforuden ejede selv en anden gård 1) anden ejendom, end
hans eget bohave og en viss del af gårdens besætning.
Dette stemmer også overens med hvad der forekommer i
andre nordiske kilder; man finder således i et testament

er fælligsbryde, da kan han sværge ran med hensyn til den gård,
som han er bryde for, men dog kno, n&r han får ombod, befaling,
dertil af husbonden, thi denne havde jo del i ejendommen, og dette
måtte i forvejen, eftersom jo ingen ellers kunde vide det, være
tinglyst, at han virkelig var fælligsbryde, og ej redesven. Det
andet tilfælde er, at den, der er bryde i én gård, 6elv ejer en
anden, da er han naturligvis for den gård selv husbonde, og
behøver da ingen fuldmagt til at sverge ran for dens vedkommende.
Det andet sted er Jyske lov 2, 46: Of man vorther laghsot i
annen mans garth i bryti-fælngh, ok er vitnæ til, at han var laghlik

i fælugh, tha ma han æi Ijusæ bonden alt f» til, ok gore sik
oregth, ntæn of thet worth fyrre gorth, en han vorth sæktet,
Tho haver bonden vald til at sele sin bryti i hand, then tim«
han vis ham fra sik, sva myket ense han vil; for nten of thern
fælugh er Ijusd a thingi, tha man han ei sele hanam minne,
en thingsvitnæ ær til. Dersom en fælligsbryde blev lovsøgt, så
kunde han gribe til at erklære, at alt godset (fæ) hørte husbonden
til, s& at han selv intet ejede; her kan da ej være tale om gården.
Fælligsbryde m&tte derhos sikre sig ved tingsvidne, hvor meget
han havde ført ind i boet, ellers kunde husbonden, n&r han viste
ham fra sig og ikke vilde have ham længer, overlevere ham hvad
ham selv syntes for godt; her kan da heller ikke være tale om
gården, af den kunde han ikke give ham et stykke med. Da
bryde og redesvend her stilles imod hinanden, så kan til oplysning
af det sidste ord (i loven skrevet ræthesven og rethesven) måske
også tfene det isl. rd5ama5r (Finnbogas., kap. 34), af rå5,
hus-holdnipgen, thi lovstedets mening ved at bruge dette ord kan cj
være anden end den, at der måtte tinglyses, hvorlunde
vedkommende bryde virkelig var fælligsbryde, d. e. havde del i boet, og
ikke blot var rcdesven, d. e. bestyrede den, uden at have lod
eller del deri. *

’) Dette ses af foregående anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Sep 7 20:48:03 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/annordoldk/1847/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free