Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Linkøping af år 1295 udtrykkene: duas curias, cum
omnibus suis attinenciis prope vel remotis, exepta illa
parte mobilium, quam villici possident in iisdem 1; her
bortskænkes to brydegårde med alt tilbehør undtagen det
løsøre derpå, som bryderne besidde. Ligeså i et
testa-ment fra Upsala af år 1309: lego curiam meam Risaby
cum dimidietate omnium bonornm mobilium ibidem
exi-stentium, quia villicus dimi diet at em possidet2; her siges
det udtrykkelig, at bryden ejede den halve del af gårdens
besætning. Han var altså at ligne med en forpagter, der
med gården modtog den halve besætning, og selv stillede
den anden halvdel.
Af disse bemærkninger vil det ses , at ordet bryde
forekommer i hel forskellige bemærkelser: oprindelig var
det en hustræl-, der som forvalter forestod en gård, men
derfra gik det over til at betegne en endog* meget anseelig
mand, der var foged (lensmand) over en stor landejendom;
og som fælligsbryde betegnede det en forpagter, der var
medejer af gårdens besætning. Herefter vil man da kunne
bedomme de mange forskellige, fra hinanden afvigende,
og hinanden modsigende forklaringer, som flere forfattere
have givet over dette visselig vanskelige begreb 9.
*) Diplom. Svec. 2den d. 8. 182. — 9) sst. s. 661. — *) Kår
Olufsen f. ex. på nysanførte sted fremdeles bemærker, at „de
simple bryder var, når en bonde overlod en del af sin gård til en
mand, som drev denne del for 8in egen regning, og svarede derfor
en afgift, og var derfor forpagter”, så viser ovenstående udvikling,
at denne forklaring er fejlagtig \ thi bryden forestod ikke en del
af gården, men på husbondens vegne den hele; han gjorde det
ikke for sin egen regning, men i husbondens tjeneste; han gav
ingen afgift deraf, men havde sit livsophold på gården, og hvis
han ikke var træl, sin lOn for sit arbejde af herren\ han kan da
ingenlunde uden videre sammenlignes med vor tids forpagter.
Efter Vedel-Simonsen (Adelshist. s. 165 anm.*) var simpel biyde
en fæstebonde uden ejendomsret til jorden, fælligsbryde den, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
