Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette bekræftes også, når man betragter de
betydninger, hvori ordet stipendium siden forekommer hos Saxe.
nøgen mistvivl til denne forklaring, at man næppe bchpvedc at
befale den danske mand, at han skulde tage sin madpose med sig.
Lovstedets mening er: at kongens og biskoppens mænd skulde fare
i leding på deres egen kost og tage deres måle, d. e. thi de fik
jo, de havde jo deres sold, eller, som Ancher rigtig bemærker,
de vare milites aulici eller hustropper). Ordet måli eller måle
(afledt af mål, mål) betyder det som man er kommen overens
(til måls) om; når talen er om krigere, altså deres sold, ligesom
de selv derfor kaldtes målamenn. Således forekommer også ordet
i Hkr. 2den d. s. 60 eller tilafss. helga, kap. 55, hvor der tales
om Olaf den helliges gårdsret, at han liavde 60 hirdmænd og 30
gæster, ok setti hann [>eim mtila ok lOg. Ligeså i Harald
hård-rådes saga, kap. 43 (Fornmannas. 6te d. s. 213): uen er kom åtti
dagr j6la, f>å var mønnum gefinn måli; J)at silfr var kallat
Haraldsslåtta, J)at var meiri hluti kopar”, i hvilke ord da ingen
kan tage fejl af, at der tales om slagne penge, sølv blandet med
kobber. Fremdeles hedder det om Gudrød ((hinn mildi ok hinn
nmtarilli (Kornmannas. 1 d. s. 1): hann gaf i måla mønnum sinum
jafnmikla gullpcnninga, sem a5rir konungar pilfrpenninga, en hann
svclti menn at mat”, o. s. v. Men især oplyses betydningen af
målamenn i Kongespejlet (s. 249 fgg.) , hvor der gives en
nøjagtig forklaring af alle kongens hirdmænd og huskarle: de
simp-lestc arbejdere eller værkmænd vare ikke målamenn; de såkaldte
gæster vare endnu ikke egentlige hirdmænd, men f>essir menn eru
J)6 målamenn kéngs ok taka hålfan hirdmanna mrfla; det tredie
slags var bønder, kpbmænd og andre, som vare kongens mænd,
men opholdt sig ej ved hans hird, og nøde heller ikke andet godt
af ham end hans beskyttelse; det fjerde var et slags embedsmænd
(svå som stjornarmenn); thi nogle vare lensmænds sønner eller
mægtige bønder, og de havde fé af kongi i veizlur (eller féveizlur,
pengcindkomster af visse besiddelser), somme tolv øre, somme to
mark etc.; den sidste klasse var endelig de egentlige hirdmænd,
kongens nærmeste livvagt og rådgivere, der med rette af alle dem,
der havde ringere navnbod, kaldtes herrer (herrar), de fik måla,
og det den højeste portion deraf. Ilermed kan endelig jævnfores
betydningen af mali som tyenders lon, o. desl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
