- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
295

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det svenske hemman eller t. hufe er ugrundet, disse ord
kunne ikke have samme rod ’. 1 betydning af
skibsmandskab forekommer uden tvivl også ordet hamn i de
svenske love. Det hedder f. ex« i Vestmannalag2: Nu
lijufter konunger 115 ok leftung ut, (>å skal næmna hamn
ok styriman, d. e. da skal man udnævne skibsmandskab
og styremand s. Afledt af hafn, hamn eller hele besæt-

tyder dels det man har, dels det indsluttede mm, hvori man har
noget: «htifa, id est quod habetur et ubi quid habetur” (J. Olavii
Synt. hist.-eccl. Gloss. under skipshOfh). Til første slags hører:
liOfn, de klæder man har på (yfirhflfn) ; jar5ar hofn, al den jord
man har, den mængde jord, der er a en« besiddelse (Magn. Lagab.
Gulaf>. I. s. 93); ahofn, den mængde varer, hver mand måtte have
vned på skibet (ifølge Vidalin i Félagsrit, 2den d. s. 109);
skibs-h&fn, skibets besætning5 hofn, et foster (sv. havande mc5 barne,
frugtsommelig). Til andet slags hører gt. t. hafen, et kar5 hOfn,
vort havn, hvor maa har skibe; hOfn, QarhOfn, hvor man har får,

i Norge en Qældhavn, græsgang imellem (jældene, o. desl. Den
betydning, der her nærmest vedkommer os, er noksom bekendt af
islandske skrifter; f. ex. Var {>å Kjartan skir5r ok Bolli frændi
hans ok Oli f>eirra skipshofn, og hele deres skibsmandskab
(Forn-mannas. 2den d. s. 39).)

■) Botin om evenska hemman, 1ste d. s. 18, henfører hemman
til hém. — *) 8 c li ly ters udg. s. 116. — 8) Anderledes kan ordet
ikke her forstås , da det stilles ved siden af styriman, og det er
en besynderlig talemåde, at man skulde udnævne havnen, hvor
skibet lå. Hertil hører vel også stedet i Uplandslag (Schlyters
udg. s. 91): Nti bjiider konungær 115 ok le5ung lit, bjdfter ut rod
ok reft, fiå skal næmpnæ hampn ok stampn, styriman ok håi*etæ
allæ; hvortil Sehlyter bemærker: ((næmpna hamn, designare portum,
ex quo exibit cl assi s, nisi, ut potius crediderim, hampn pro hampnu
sit scriptum”. Her vilde det være ligeså besynderligt, at man
skulde udnævne både havnen og stavnen, der, når havnen er
portus og ståvnen skibet, jo falde sammen; og der kan ikke læses
hamnu , hvqrved man kun fik én mand. Men uden tvivl er
meningen den, at man skulde udnævne hamn, mandskabet, og stamn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free