Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rigtige fortolkning. Dette bestyrkes også ved de svenske
love, hvor år, åre, eller hår, åretold (scalmus) sættes isteden
for hamna, som en del af skibsreden eller skibslaget1, så
at man bar betegnet en bådsmands udredning dels ved åren,
dels ved åretolden, dels ved hafna eller det sæde, han
indtog ved åren. Dernæst betyder hafnæ udredningen af
en bådsmand (håseti, nauta), der nemlig skulde indtage
ett sæde eller én hafnæ. Således forekommer det
almindelig i de gamle love; og foretiingen eller et sammenlæg af
de bunder, der tilsammen skulde udrede en havne, kaldtes.
• ni i* 1
skal gOre sig gældende hos folket. Havde det fundet sted hos os,
så vilde vore sprogundersøgelser, vore historiske afhandlinger,
vore lovforklaringer ikke have været så mangelfulde, ja urimelige,
som de ofte ere. Når herimod indvendes, at der i skolen ikke er
plads for vort rget, fordi tiden er optagen af latfhen som
grundlaget for den almindelige kultur, så er dette kun en tom udflugt.
Denne almindelige kultur er jo dog kun en særegen, en latinsk,
som ej bOr fortrænge alt andet; den græske kultur er bedre, og
hor altså fremhæves tilligemed den nordiske. Det er vigtigere, at
forstå noget af sine fædres mål, end at kunne holde en latinsk
tale, som ingen hører, eller skrive en latinsk afhandling, som
ingen læser. Det er aldrig faldet mig ind at nægte, at jo enhver
dannet mand i landet skal forstå latin, han skal kunne tilegne
sig den rommerske literatur (om muligt endog bedre end nu) i
men der ligger noget hOjst enfoldigt i den tro, at alle, at nogen
skulde få del i den almindelige kultur ved efter nogle forskruede
regler at skrive latinsk stil, som ingen dog lærer at skrive som
modersmål. Yed at opgive denne åndsfortærende øvelse vil der
vindes tid for noget bedre; og den udvikling af sjælekræfterne,
som derved skulde erholdes, vil i højere grad opnås ved en
ånd-fuldere behandling af et ædlere stof.
’) J>ættæ ær ro5sins utskyldir— Sæx li fe pund humblæ af
hvarju skiplaglu ok mark af hvari år. Upl. I. Schlyters ndg.
s. 98. Af by ligger til hå ok hamnu, vet sina råmarka.
Øst-gøthal. Schlyters udg. s. 217. Af hvarre hamna skal utgøra
Jjughur pund ok tjughu. Sødermannal. 8. 190.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
