Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
optoges til dyrkning af alle, vexelvis, efter dyrkernes
antal, og de delte dem strax imellem sig efter deres godhed
eller efter dyrkernes værdighed; det var let at dele dem,
thi der var nok at tage af. De dyrkede marker skiltede
de hvert år om, thi dels var der udyrket jord nok, dels
bekymrede de sig ikke om at anlægge haver eller at
adskille engene; det var dem ikke om andet at gore, end
om kornsæd. Meningen af disse Taeiti ord er uden tvivl
den, at Germanerne hvert år optoge en ny strækning til
dyrkning (in vices), forlode den så, og optoge næste år
en anden. De bleve altså ingenlunde boende i faste
bopæle på ett sted, men flyttede bestaudig om (arva per
annos mutant); de boede aldeles ikke i byer, ja ikke en-.
gang i boliger, der grændsede til hinanden (nullas
Ger-manorum populis urbes habitari, satis notum est; ne pati
quidem inter se junctas sedes), men så mange dyrkere
som der vare, så mange stykker jord optoge de og
be-såede;, og udsøgte sig næste år aridre. Dette kunde let
ske, da der overalt var jord nok at tage af1. At dette er
meuingen, ses ligefrem af Cæsars ord om Sveverne: at
de havde hundreder (centum pagos), fra hvilke de hvert
år udsendte flere tusende krigere, medens de andre bleve
hjemme. De sidste vare vexelvis (in vicem) næ&te år
under våben 9 medens hine bleve hjemme; så at der p&
den måde sørgedes på én gang både for agerdyrkning og
for krig. Men private og afsondrede marker kende de
ikke til, og de blive heller ikke længer end ett år på
samme sted, for at dyrke jorden. Overhovedet lagde de
nemlig ikke synderlig vind på agerdyrkning, men levede
især af kvægavl og jagt; ingen besad nogen viss egen mark
fulgt den ene eller den anden, men kun antaget det, der
forekom mig at ligge ligefrem i ordene og deres sammenliang nie«!
andre steder.
l) Taeiti Gcrmania, cap. 10. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
