Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller sin begrændsede ejendom; men deres øvrighed og
høvdinger tildelte år for år hver slægt eller samling så
meget jord som dem syntes, og .hvor dem syntes, og lode
dem næste år gå hen til et andet sted *. Og hvorledes
vælge de nu disse høvdinger? I krig vælge de øvrigheder
til at føre dem, og give dem magt over liv og død« 1
fred have de ingen fælles øvrighed, men høvdingerne over
landstrækningerne eller herrederne holde ret hver over sine,
og afgdre deres tvistigheder. Ville de gå på plyndring,
så står en høvding op på tinget, og siger, at han vil
være deres anfører, og opfordrer dem til at følge sig; de,
der have lyst, og som have tillid til ham, følge med; og
de, der blive tilbage, anses for frafaldne2.
Germanerne bestode altså af adskilte og afsondrede
horder (civitates), der kun i krig forenede sig under fælles
anførere, men i fred ikke havde nogen fælles øvrighed.
De satte en ære i, at egnen rundt omkring de distrikter,
de indtoge, var aldeles øde og udyrket8. De nedsatte
sig det ene år på ett sted, og forlode det det næste, for
at opdyrke et andet Deres høvdinger tildelte hvert år
hver slægt den jord, som denne slægt skulde dyrke, men
uden nogen skarp begrændsning imellem hver, da der var
jord nok, som kunde indtages, og uden at den således
opdyrkede jord var dyrkerens private ejendom, thi næste
år forlod han den, for at beså en anden strækning.
Det er da indlysende, at her ikke er tale om en lige
fordeling af jorderne imellem flere lige myndige lodsejere,
som på én gang nedsatte sig, og dannede et bylag, hvis
marker de, måske endog ved rebning, delte ligelig imellem
sig. Hvorledes man end vil forklare sig denne senere
forfatning i middelalderen; fra Germanernes ældste tilstand
kan intet bevis hentes derfor.
l) Cæaar de hcllo Gall. 1. 4, c. 1. I. 6, c. 22. — *) sst. lib. G,
cap. 23. — 3) sst. lib. 4, cap. 3. lib. 6, cap. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
