Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fiskerleje, der siden voxte til en købstad, bvis første
oprindelige beboere stode under den bonde, der af kongen
havde faet landstrækninger til brug1. Når man nu finder,
at anseelige strækninger opdyrkedes under kongsgårdene,
at andre, det første vi høre noget om dem, henligge til
anseelige slægters gårde, og at det samme endelig, skåndt
i et mindre forhold, er tilfældet med selve de jordegne
bftnder, er det da så urimeligt, at antage, at denne
op-dyrkningsmåde, hvorved opdyrkningen udgik fra enkelt
mand eller slægt, var den oprindelige i Danmark såvel
*) Et andet exempel fra den nyere tid viser, hvorledes jorder,
der skolde blive til landsbyjord , ifølge foranstaltning ovenfra (på
en fri fordeling imellem ejerne selv kunde der nu mindst tænkes)
eller udgået fra regeringen som en enhed, blev fordelt imellem et
visst antal gårde: Da Falkenberg 1579 blev nedlagt som købstad,
ansloge oldinge den at kunne være tolv bøndergårde, foruden de
tretten mænd, som hver kun havde en toft og en kålhave;
lensmanden Anders Bing forespurgte da, om der skulde være tolv
gårde i Falkenberg eller hver skulde beholde den ejendom at bruge,
som do nu havde (de havde ej alle ligemeget), så og om de skolde
være kronebønder eller jordegne bønder, samt hvorledes der skulde
forholdes med de andre tretten. Derpå svarede kongen, at der i
Falkenberg skulde være tolv gårde, som skulde være jordegne
btindergårde, enddog de skulde sættes for tilborlig landgilde, og
dem skulde al ejendommen i marken tillægges $ dog skulde de
mænd, som samme tolv gårde besidde, enten købe hvis ejendom
dem fra de andre er tillagt, af dem det tilhører, eller og give dem
skeppc skyld deraf, som andre jordegne bønder; og hvad de tretten
mænd angår, som kun have en toft og en kålliave, da skulle de
være gadchusmænd , og hver nyde den jordsmon de have, dog de
deraf skulle give tilbørlig landgilde (Skånske tegnelser, nr. 1.
brevet nr. 363). På samme måde som her kan man nu let
forestille sig, at en første ejer fra begyndelsen af fordelte sin
ejendom ligelig imellem flere, eller endog senere foretog en ny
fordeling, hvorved altså jordfællesskab fremkom uden at der på nogen
måde kunde være tale om cn fælles bcbtcmmclse imellem flere
ligeberettigede ejere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
