Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dyrket og i en enkelt mands eje, desuagtet betragtedes
som kongens, så at der måtte ydes afgift deraf til ham,
arbejder, som han fandt nødvendige til det almindelige
bedste eller for sig og sit hus. Om undersåtternes
forpligtelse dertil, var der ingen tvivl, kun når der var tvivl
om fornødenheden og hensigtsmæssigheden, kunde der
imellem bønderne og kongen opstå en tvist, i hvilken den
sejrede, der var den stærkeste, ved magt eller i indsigt.
Thi ligesom der ingen lov var for ydelsen, uden hvad der
behøvedes, og målet for hvad tler behøvedes efterhånden
havde dannet sig efter en viss vedtægt (netop ligesom i
landboens forhold til husbondens), således kunde også
ydelsens fordring, når den overskred vedtægten eller tyktes
ufornøden, fremkalde knurren. Der gjordes endelig ikke
blot fordring på jorden, men også på personen ; hvilket
alt måtte være en betydelig indskrænkning i odelsretten 1
eller den aldeles fri brug af arvede jordejendomme. At
dette forhold må have været indtrådt i oldtiden, ja tildels
ved statens begyndelse , kan ej omtvivles; man vilde i
andet fald heller ikke kunne forklare, hvorledes skatter,
afgifter og arbejder under allehånde benævnelser kunde
træde frem, ikke -som noget nyt, men som noget vel«
bekendt, i middelalderen. Og selve disse klager over, at
odelsmanden behandledes som en landbo , forudsætte de
ikke, at landboens forhold allerede var til?
At det virkelig forholder sig så, at landboer vare til
i Danmark, ligeså vel som i Norge og på Island, fur
kristendommens indførelse, følger ligefrem af fordelingen
af landets jorder, ikke blot imellem bønder, men også
imellem kongeslægten og andre mægtige slægter. Forholdet
*) Om liarald hårfager hedder det også: at hann eignadlsk
<f5ul 011, ok let alla buendr gjalda ser landskyldir, b»5i rika ok
ririka. Haraldss. lidrf. kap. 6.
♦
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
