Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uddannelsen af slægtforholdet. Af dette udsprang naturlig
de efterhånden fremtrædende forskellige jurisdiktioner:
ligesom en slægts hoved allerede fra begyndelsen af var den
naturlige dommer for hele sit hus, således gav kongen en
lov for sin gård, en gårdsret, og for sine hærmænd , en
vederlagsret, og lod sine tjenere og sine hærmænd d5mme
efter den; det samme gjorde jarler, biskopper, og hvilke
andre, der hird skulde have, for deres gårde ; og derefter
hærmændene, herremændene, da deres magt voxte, for
sine. Således lå spiren til det følgende overalt i det
foregående ; og det ny fremkom ved en deling. Det
oprindelige var konge og bonde; stænder udviklede sig, i det
kongen trak til sig fra bondestanden, fra hvilken der
udgik hird, krigere, embedsmænd , lensmænd; og
bondestanden opløste sig senere i egentlig bondestand
(agerdyrkere) og borgerstand (handlende); gejstlighed og
arvelig lensadel kom til som’ fremmede udenfra; og begge
bragte de ny arter af undertrykkelse med sig, den forste
kuede sjælen, den anden legemet. Der herskede trældom
eller en persons besiddelse som en ting; trællen kunde
frigives, men han var endda bunden til sin herres ejendom,
og kunde ikke forlade den uden herrens vidende; altså
var der stavnsbånd, ja noget endnu værre. Deraf folger
ingenlunde, at den fri mands stilling, ja selv trællens, var
mere^ fortrykket, eller endog så meget, som den senere
blev (vore kilder ere så magre, at de næsten slet intet
sige os derom); men en sådan frihed og’ lighed, som man
undertiden tillægger oldtiden, var ikke til, og kunde ikke
være. Sandsynligt er det, at tilstanden 1 sin begyndelse,
i sin første udvikling, i oldtiden og begyndelsen af
middelalderen, da den i sig selv elskelige forestilling om
slægtsforholdet endnu var levende, har været langt ædlere, langt
humanere og friere, end den siden blev, da den rene idé
blev lagt i lænker ved fremmede former, som stillede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
