Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
daxmaik8 kthftoolaph. fobhold i dr .bld1tr tisr1. 325
3. De Folkevandringer, der til forskjellige Tider have
gaaet over Europa og forandret Nationernes indbyrdes For.
ligeledes vare svevende. Vi kunne saaledes her ikke benavne
Folkene og Sprogene efter Landene, men omvendt. Det er derfor
en Fejl, der har givet Anledning til uopløselige Forviklinger, naar
flere , især danske, Sprogforskere, paa Grund af den historiske,
uimodsigelige, Kjendsgjerning, at de danske Lande i en fjern Fortid
kaldtes Gotland og beboedes af Goter, have villet slutte, at Goterne
hörte til den nordgcrmaniske Hovedstamme, ja have endog brugt
Navnet tlGoter" som eenstydigt med Nordgermaner, eller, ligesom
Bask, anvende Benevnelsen uGotisk" til at charakterisere den hele
Stämme. Om end ikke den store Stengde af Ost- og vest-gotiske
Navne, Folkevandringsskribcnterne meddele, tydeligen viiste, at de
tilhore samme Sprog, som det, hvori Vulflla’s Bibeloversettelse er
skreven , da de knn af dette, men af dette serdeles let, lade sig
forklare, (f. Ex. Airmanareikt, udtalt Ermanariki, Vamba, Titila,
Amalatvinpa, piudareik», Liuba, Tulga, Fraujila, udtalt Frojila,
Alareiki, udt. Alarik», Hildafunt, oldn. Ilildifún», spansk
Hde-fonio, Apalafunt, spansk Alonzo, i Middelalderens Latin
Adelphon-tut), saa see vi dog til Overflod af det senest i Milano fundne
Kalenderfragment, at Folket, som talte Vulflla’s Sprog og brugte
hans Alfabet, kaldte sig Gutpiuða d. e. Goterfolket, hvorimod der
ingensteds findes skrevet eller omtalt, at Goterne enten i Norden
eller Syden talte Nordisk, altsaa et ikke-gotisk Sprog. Ligesaalidt
som man derfor kan tale om nordiske Saxer, ligesaalidt kan man
tale om norditke Goter, uden naar man tager dette Udtryk i en
langt anden Forstand, og dermed betegner Goter, der beboede Lande,
som senere tilhOrte Nordgermaner; men dette er at forlade den
ethnographiske Sprogbrug, og derfor yderst forvildende. Man har
vistnok Exempler paa, at et senere indvandret Folk har faaet eller
optaget Navn efter det, som tidligere beboede Landet, f. Ex. naar
de nuværende Englændere kalde sig Briter efter de keltiske Briter,
eller rettere efter deres Land Britannien, og naar Navnet Böhmere
idetmindste i Sprogbrugen ndenfor Böhmen er gaaet i Arv fra de
keltiske Bojer til Germaner, og derfra til Slaver; ligeledes, naar
Busserne, efterat have tabt den nordgermaniske, og antaget den
slaviske Nationalitet, have bibeholdt det nordiske Navn „Russer";
1818. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
