Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 danyarks kthnoobaph. forhold i ds æld8tr tider.
i England, Navnet skrevet med Gi, nemlig hos Ethelvrerd
fra Slutningen af det 10de Aarhundrede, og William af
Malmeshury, fra det 12te1; men netop denne
Omstændighed, at de skreve paa Latin, kan i dette Stykke have
bevirket nogen Unöjagtighed, især da, som strax vil sees,
en Forvexling med Gedtas ej har været ualmindelig. Man
finder ogsaa paa et eneste Sted i det gamle Beovulf-Digt
(v. 881) Formen Geötena* (genit. plur.) istedetfor Eótena,
som ellers overalt forekommer (2137, 2169, $275) og
hiint Navn staar desuden, hvad man af Contexten kan
see, aabenbart ved en Forvexling istedetfor Geåta, thi
det er Geaterne, hvorom der her blot kan være
Spörgs-maal. Hvad der aldeles afgjörende taler for Formen
Eótan, altsaa oprindel. oldn. Iutar uden J eller G, er
Frankernes Maade at skrive Stammen i Ordet, Eut-*;
thi Frankerne gjengi ve altid iu med eu, f. Ex. Theuderic
f. Thiudaric, leud f. Hud o. fl.; ligesom Navnet (i Dativform)
Ýtum i Vidtíð-Kvadet v. 52 neppe kan betegne andet
end Jyderne. Den gotiske Form bliver altsaa Juta, gen.
lutins, plur. lutans, gen. Iutané, ikke Jiuta o. s. v., den
oldsaxiske Iüto, plur. Iüton, oldfrisisk låta. Beda
Skriver i sin Kirkehistorie Navnet Jutæ, Jutarum (ikke
Vita, som oftere har været læst); men Kong Alfred over-
af et sändt Instinet, yttrede Tvivl om at Folkevandringens
mægtige Goter vare svenske Gøter.
*) Ethelwerd, i Saviles Samling S. 833: Anglia vetas sita
est inter Saxones et Oiotos; Will. af Malmesbnry, sammesteds
S. 41: est antem regio illa Anglia vetas dicta, onde Angli
venerunt in Britanniam, inter Saxonet et Giothot eonstitata. —
*) Vén ie pät he (Grendel) ville, gif he vealdan mit, in
pdm gúð-tele Geótena leide etan unforhte, tv a he oft dyde
magen Hré&manna. — ’) Saaledes Venantins Fortnnatns ad
Chilperieum regem (ved Aar 580): Quem Geta, Fateo tremvnt,
Dann», Euthio, Saxo, Br it annus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
