Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARK)) RTHNOORATH. FORHOLD I DB «LDDTR TIBER. 275
i de nordiske Lande maae, selv om man kunde antage de
tydske og nordiske Runer for samtidige, umiskjendelig
betegne Nordgermanerne som det herskende Folk, ligesom
den under alle Omstændigheder maa betegne dem som de
seneste Besiddere af Landet. Da der nu neppe existerer
nogen nordisk Runeindskrift, hvis Ælde med Sikkerhed
kan sættes höjere op end det Ode Aarhundrede, og da
der, hvad der strax skal vises, paa de i Norden fundne
tydske Ranemindesmærker findes umiskjendelige Tegn paa
fuldkommen Hedenskab, med Menneskeoffringer, saa ligger
den Slutning temmelig nær, at de tydske Runeindskrifter
tilhðre Perioden för Braavalla-Slaget, og kun for en
ubetydelig Deel naa længere ned end dette, fornemmelig
maaskee i det, hvad enten man regner det til Danmark
eller Sverige, afsidesliggende Bleking l. Undersðgelsen af
enkelte Rune-Indskrifter vil endmere bekræfte det her
antydede. Vi begynde med Indskriften paa det ene af de
nysnævnte Guldhorn, der hegge have Afbildninger, som
vidne om Hedendommen, og tildeels fremstille Offer-Scener,
endog Menneske-Offringer. Denne Indskrift har jeg tidligere
i nærværende Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie,
1847, S. 327-332, og derefter ligeledes i det kgl. preussiske
Vidensk. Akademis Monatsbericht for Marts d. A.) læst, som
jeg troer rigtigen: EkHleva gastim holtingam horna tavido;
d. e.: „Jeg Hleva gjorde Hornene for (eller „skjenkede
’) Det kan neppe betvivles, at flere Stene med Runeindskrifter
paa Grand af den Vanskelighed, som nðdvendigviis maatte finde
Sted ved deres Anskaffelse, have undergaaet samme Skjebne, som
de saakaldte Codicet reicripti, nemlig at tidligere indgravne Runer
negle Generationer senere ere blevne udslebne for at skaffe Plads
til en anden Indskrift. Dette maa i særdeleshed tålde naturligt, naar
nye Herrer, der ikke respecterede de forrige, kom i Landet. Endog
paa Alfstadstenen paa Thoten i Norge findes to Indskrifter, af
hvilke den ældste sikkert er mindst et Aarhundrede ældre end
den senere.
281*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
