Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 dammarks ethnograph. forhold i dk æi.dste tidkr.
Hornene til") de holtingske (holstenske?) Gjester". Jeg
har ogsaa der paapeget, hvad der förövrigt for den, der
end blot nogenledes kjender det gotiske Sprog, er
överflödigt at paapege, at Sproget, hvori denne Indskrift er
forfattet, er reengotisk, kun i enkelte Ubetydeligheder
afvigende fra Vulfilas Orthographi’, og dog saaledes, at
disse Afvigelser netop gjenfindes i den Maade, paa hvilken
Jornandes og andre Forfattere skrive gotiske Navne. Jeg
har tillige sögt at godtgjore Muligheden af, at Indskriften
hidrörer fra Sjæland eller Skaane. Jacob Grimm har i nogle
Tillægsbemærkninger i hiin „Monatsbericht", uagtet han
erkjender, „at jeg bar læst Indskriften i sig selv rigtigt
og godtgjort, at dens Runer maae udtydes af oidtydskt,
ikke oldnordiskt, Sprog", dog gjort Indvendinger mod just
at forklare den af det Gotiske; ban siger rigtignok ikke,
af hvilket Sprog den isaafald maatte forklares, men
mener dog, at dens Hjem snarest maa söges paa den
jydske Halvö selv, og at den neppe er saa gammel, som
jeg antager (ikke senere end c. 200 Aar efter Chr.), men
maaskee endog kun fra det 7de Aarhundrede. Jeg har
intet imod at henfÖre den til Jylland, hvor jeg, sora nedenfor
vil vises, ogsaa antager at en gotisk Mundart kan have
været talt, kun formener jeg, at hvis den var forfattet i
den sydligste Deel af Halvöen i det 5te Aarhundrede eller
tidligere, Sproget da vilde have været angelsaxisk eller
oldsaxisk, ikke gotisk eller nærmende sig til gotisk; og
under alle Omstændigheder lader dette sig ikke modsige,
at den kun kan forklares af det gotiske Sprog, men af
dette ogsaa med störste Lethed, og det er alt, hvad der
fór det förste udfordres til Beviis i nærværende Materie a.
’) Efter Vulfila vilde den lyde: Ik ttlaiba gaslim hultiggam
(udtalt hultingam) haurna tavida. — *) Grimm vil ogsaa, uagtet
han erkjender at Giverens Navn ikke burde mangle, heller forklare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
