Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tRKS KTH NOG B J| PH. FORHOLD I OK J4LDBTK TIOKB. 383
nordisk, da vil man ånde, at den svæver mellem begge;
den har det gotiske Lydsystem, især Vocalismus, de
oldnordiske grammatiske Former. Dens Forkjærlighed for
svævende Mellemlyd vækker en Forestilling om et vist
usikkert Vaklepunkt, hvorpaa Sproget har befundet sig.
Sammenholde vi den endelig med den rene og simple
gotiske Indskrift paa Guldhornene, saa see vi tydeligt, at
denne sidste repræsenterer en langt tidligere Periode. Vi
have altsaa, saa sparsomme end disse Mindesmærker ere,
dog reengotiske Sproglevninger og andre, der kunne kaldes
halvgotiske, hvilke danne Overgangen til den nordiske.
Begge Slags maae saaledes ligge forud for den nordiske
Skriftperiode og de danne med Hensyn til Skrifttegn og
fremherskende Former en Skriftperiode, som man vistnok
mest adæqvat kalder den gotiske. At henföre den
idetmindste gotiske Skriftperiodes sidste Deel til Hleidrekonge«
Perioden, ligesom den nordiske maa benföres til
Danavælde-Perioden, bliver nu ej alene rimeligt, meu ligefrem naturligt.
I den Periode altsaa, da Danmark kaldtes Gotland,
og dets fornemste Kongeæt Skjoldunger, med sædvanlig
Residens i Hleidr, taltes der i Danmark af Folk, der
kande opsætte saa kostbare Monamenter, som
Leraakra-Stenen, deels reengotisk, deels et Blandingssprog af gotisk
og nordisk, enten samtidigt, og saaledes at Mundarten i
Landets östligste Dele, hvor den var mere udsat for
Paavirkning af Nordisk, nærmede sig dette, eller til forskjellige
Tider, saaledes at BlandingSsproget betegner en sildigere
Periode, hvor ligeledes Nordisken gjorde sig mest gjeldende.
Undersöger man nærmere, hvorledes det forholder sig med
de Skrifttegn, hvori disse Inscriptioner ere affattede, torde
man maaskee komme til det Resultat, at de ikke engang
bör kaldes tydske Runer, men gotiske eller danske, og
og at de endog oprindeligt höre hjemme i de danske Lande.
Det er nemlig en bekjendt Sag, at virkelige Oldtidslevninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
