Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 DANMARKS KTHXOGRAPH. FGRHOf.D I DB KLBiTE TIDRR.
med saadan Skrift ingensteds findes i större Mængde, end
i de nuværende og ældre danske Lande. Ikke engang i
England, efter hvilket dog dette Slags Runer eller en Áfart
af dem kaldes angelsaxiske, findes de saa talrige som i
Danmark, og vi have seet, at nogle faa endog findes i det
sydlige Norge og Svealand. I Tydskland derimod var,
ifolge Wilhelm Grimms udtrykkelige Ord i haus Verk over
tydske Runer S. 163, indtil 1821 ..intet utvivlsomt
Mindesmærke med tvdske Runer opdaget i Tydskland selv".
Alt, hvad man har af ,jydske Runer", skrevne i
Tydskland selv, er det bekjendte Alfabet bos Hrabanus Mauros,
som i nysnævnte Verk af W. Grimm meddeles og
nöj-agtigen forklares, og af hvilket alle de övrige Alfabeter,
som findes i enkelte tydske Codices, synes at være
Af-fðdninger, med Uudtagelse af det saakaldte isidorske, der
beskrives i samme Verk -S. 137. Men om det Folk, hos
hvilke disse Runer oprindelig hörte hjemme, udtrykker
Hrabanus sig netop höjst mærkeligt saaledes: Literat
quippe, quas (skal være quilms) utuntvr Marcomanni,
quos nos Nordmannos vocamus, infra scriptas habemus;
a quibus (o: Nordmannis) originem, qui theodiscam
loquuntur linguam, trahunt. Cum quibus (o: literis)
carmina sua incantationesque ac dioinationes significare
procurant, qui adhuc paganis ritibus inoolountur.
Hrabanus levede i det Sde og Ode Aarhundrede, altsaa forholdsviis
ei saa meget lang Tid efter Braavalla-SIaget, og forend nogen
væsentlig Forandring i de nordiske Landes Folkeforholde
havde kunnet fremtræde for Tydskerne, ligesom man vel
neppe nogensinde i de Tider kan antage en efter Sigende
samtidig Beretning fra et Land til andet for fuldkommen
samtidig, naar Forbindelsen mellem Landene ikke var desto
större. Beretningen behövede vist flere Aar til at vinde
frem, og det er neppe for dristigt at antage, at det ■
Hovedsagen er Beboerne af de danske Lande i Skjoldunge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
