Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 DANMARKS RTHftOOBAPH. FORHOLD I BB ÆLBBTB TIBKRT.
hiinsides Elben boende Folk, uagtet Störstedelen af dets
Land, ja maaskee det Hele, endnu kaldtes Gotland. Af
Hrabanus’s Ord, at de, der tale det tydske Sprog, stamme
fra Nordftiannerne, kunde man maaskee . slutte, at ogsaa
ban ansaa det i Landene hlinsides Elben herskende Sprog
for sydgermanlsk, naar man Ikke vidste, at Tydsk og
Nordisk paa hans Tid laa hinanden for nær til at ma6 skulde
have kunnet opfatta den charakteristiske Forskjel mellem
dem. Ogsaa Nordboerne stode i den Formening, at det
saxiske Sprog var paa det nöjeste forbundet med det
nordiske. I Indledningen til den yngre Edda heder det,
at Aserne havde Sproget med sig til Norden (norSr 4 heim),
nemlig til Norge, Svitfajod, Danmark og Saxland (Fonuali
cap. 12). Om Sydtydskland er her ikke Talen.
Kan altsaa Marcomanni (der forresten ligesaavel kan
betyde „Skovboere", oldn. Markamerm, som
Grændse-beboere), og Nortmanni hos Hrabanus ansees som en
paasende Benævnelse paa Indbyggerne af Reift- og
Ey-Gotland, bliver det for os af væsentlig Betydning, at den
eneste, ikke umiddelbart af Hrabanus afhængige Kild«, fra
hvilken det saakaldte tydske Runealfabet i Tydskland salv
meddeles, er Isidor „de aceentibua", der neppe kan væra
nogen anden end den bekjendte vestgotiske Biskop i
Sevilla († 636). Alfabetet Sodes i eq Codex i St. Gallea
(Nr. 878) fra det Ode Aarbundrebe (Wilhelm Grimm S. 138
fgg.), og denne lange Tidsafstand mellem den- förste Ned.
skriver og den forefundne Afskrift kan nok forkfere os
de smaa Fejl, hvorpaa Wilhelm Grimm gjðr opmærksom,
saavelsom, at Runealfabetet her kaldes mitjuliscum; i en
Codex af samme Skrift i Paris förer det intet Navn
’) Navnet mgulUtum er tHf&jet af Afskrivere«, for at skjela*
4*t fra det nardiske Ranealfabet (Abeoedarhtm nord), der Kgeledcs
meddeles i den St. Gallensk« Codex, ej i den parisiske. De
»or-diske Ranenavne tilföjes i en, forsaavidt de känne Heses, saare
merkelig antik Form, der endog overgaar de ældste Runeindskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
