Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BARMARKA 8THN0SRAPU. FOBHOLB I BR JILBIITR TIDRR. 287
Og i Wiener JahrbOeber der Literatur, 43de B. har W. Grimm
efter en Codex i det wienske Hofbibliothek fra 8de eller
9de Aarhundrede meddeelt et gotisk Alfabet, med tilføjede
Navne; men disse Navne ere alle de sædvanlige Runenavne,
kun i en fordreiet Skikkelse, men dog saaledes, at vi
næsten overalt gjenkjende den gotiske Grundform Have
nu saaledes de saakaldte mðsogotiske Bogstaver haft tydske
Rune-Navne, saa følger heraf ligefrem, at Goterne paa
Vulfilas Tid havde de tydske Runer, og at Navnene fra
disse umiddelbart overførtes til det nye Alfabet. Men
disse Runer maae Goterne saaledes have medbragt fra
deres ældre Hjem ved östersðen. Saaledes føre alk Spor,
som vi forfølge, for at inde disse Runers Hjemstavn, til.
bage til dé östersöiske eller rettere gotiske Lande, fra
hvilke de adstraale i aHe Retninger, endog mod Nord*.
i Primitivitet; fé kaldes saaledes fem (o: fehu, kvomf fé er
sammendraget); purt kaldes parit, med Mellemlyd; reið syaes at
have heddet rai&, hagl kaldes hag al.
*) See ovenomtalte „Monatoberieht", saavelsom min gotiske
Fomlmre, S. 15, 16. — *) At enkelte Indskrifter med disse Huer
«g i ikkenardiak Maa dart ogsaa känne flades i Sverige ag det
sydligste Norge, adea derfor at vidne em en betydelig ikkenordisk
Befolkning, vil deels indlyse af det Følgende, hvor der skal vises,
at en enkelt g*tisk Mt kaade erhverve Herredomme eg Anseelse
over udelakkeade nordiske Folk; deels Uiver det ander aHe
Omstændigheder vanskeligt at paariae, hvar laagt de« tidtiger« gotisk«
Pepulation har strakt sig mod Nord bogs Kysterne. Märkeligt
er det, at Alfkeims Konger i BraavaUaslaget stodo paa Haralds
Parti; thi fra Alfheim, eller Eg>en mellem Glommen ogGStoelve«,
ere aetop de to gotiske eBer tydske Banestene, fundne i Norge,
af hvilke W. Grimm (S. 186 fgg.) forklarer den eoe, og Finn
Magnusen (i ovenanfOrte Verk S. 314 fgg.) den aadoi; han
beskriver senere ogsaa hiin, 8. 485 fgg. Forklaringerne ville dog
ikke ret «mage mig, isaer Csrekommer aug Grimi»» Forklaring ti
Tone-Stenen tvungen; og saalænge ikke nogen ay, uijagüg Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
