Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS RTHIYOCRAPH. FOBItOLD I BB MLD8TR TIBRR. 291
saaledes blive eenstydig. Det egentlige Navn paa öen
var dog i Grunden blot Borgund, ligesom jjman sagde
ÅUey, Vecmharhólmr eller Vðmb, Leia og Lekey, Röð,
nu Radö, o. fl. I Vulfstáns Reiseberetning kaldes öen endog
Burgendaland, og det tilföjes, at de (’p: Burgenderne) paa
den Tid (c. 890) endnu havde sin egen Kongel. I Kong
Alfreds egen Beretning, optagen i Oversættelsen over
Orosius, nævnes Burgunderne (Burgendas) tvende Gange,
saaledes at det idetmindste paa eet Sted er tvivlsomt, om
derved menes de af latinske og græske Skribenter omtalte
Burgunder mellem Oder og Weichsel, eller Bornholmerne,
eller begge tilsammen. Det sidste torde maaskee være
det rimeligste, thi den hele Beretning viser sig aabenbart
at være en Blanding af Notitser fra ældre latinske
Forfattere, og egne samtidige Erfaringer2. Men vi see i alle
Fald deraf, at Alfred ansaa Bornholmerne og Burgunderne
’) Der staar And ponne (o: efterat have passeret Skaane
östefter) Burgendaland vät lit on bäcbord, and pd habbað A t st
tyl/ eyning. Dette pd gaar paa gen. pl. Burgenda i Navnet
Burgendaland i man barde derfor endog læse adskilt Burgenda
land, Burgeodernes Land, og dermed er Folkenavnet Burgendat
givet. — ’) Vulfstáns Beretning, hoB Rask, I. S. 322: Ósti
(ligefrem en latinsk Form, der saaledes rðber sin latinske Oprindelse)
habbad be norian kim pone ilcan tæt earm and Vinedat and
Burgendat} o: Osterne (Esterne, her menes Preusserne) have
nordenfor sig den samme Arm af Söen, som Vender og Burgunder.
At man her nærmest maa tænke paa et ved Siden af Venderne,
söndenfor Östersöen boende Folk, er klart. Men der tilföjes:
Burgendan habbað pone ilcan »at-earm be veitan him, and
Sve ön be nor&an, and be eattan him tind Sermende (Sarmaterne},
and be tuðan hirn Surfe (Sorberne). At der her staar Burgendan
(svag Form), hist Burgendat (sterk Form), er vel kun at
betragte som en Unðjagtighed. Idet disse Burgunder siges at have
Havet i Vest, og Svearne i Nord, charakteriseres de søm Beboere
af Bornholm, men ved at have Sarmater i Ost og Sorber i Syd
komme de atter over paa Fastlandet.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
