Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS ETHKOfiR %PH. FORHOLD I DR «1.D8TB TIDKR. 317
i vor Oldhistorie. Ogsaa de Svear, som nærmest kunde
komme i Berörelse med Gauterne, maatte hiire tiljde
Landskaber, hvorfra ingen Sagn haves, thi det er kun Upland, hvis
Fyrsteæt er Gjenstand for Ynglingasaga. Hróðgár, Beóvulf,
Hygelác og Ongenþeóv kunne derfor meget vel have været
til, og været omtalte i gamle skaanske, gautske og
sydsvenske Sagaer, om vi end ikke i de os opbevarede
danske og svenske finde dem nævnte. Og Hygelács eller
Hugleiks Tilværelse er desuden godtgjort ved de oftnævnte
Steder hos de franske Annalister. Tiden, naar Hróðgár
og Beovulf maae have levet, er derved ligeledes given ,
nemlig omkring Aar 500 e. Chr.
Et Par Antydninger i Beovulfdigtet maa imidlertid
endnu omtales, fordi de endmere bestyrke den oven antagne
Forklaring af Digtets Stedforhold. Vi have seet, at en
Deel Heruler omtrent ved 500 havde nedsat sig blandt
Gauterne. Navnet „Heruler", „Eruler" er egentlig kun et
Appellativum, oldn. jarlar, angels, eorlat; Isidorus
Hispa-lensis forklarer derfor ogsaa deres Navn ved „Domini’.
Det er derfor ikke at forundres over, naar en Fyrste, der bos
en Forfatter siges at herske over Herulerne, af en anden
nævnes som herskende over et Folk af andet Navn.
Saaledes kalder Procopius (den got. Krig, I. 20, II. 7, 9) en vis
Sindual eller Sindval, Erulernes Fyrste. Paulus Diaconus
(II. 3) kalder ham derimod Brenternes Konge. En herulisk
Stamme, eller maaskee Herulerne i Almindelighed,
saaledes og de hos Gauterne bosatte, kaldtes altsaa Brenter.
Men nu lader Skalden den saarede, alderstegne Beovulf
bede sine Mænd begrave ham paa Hronesnes, saaat de
Söfarende siden kunne kalde Stedet Beovulfsborg, naar
Brentingerne langveis fra sejle forbi. Med disse Brentinger
Bomð. Dennes Navn blev nemlig i fordoms Dage ej skreven med
langt æ eller o, men derimod med kort y, Rymö, see Valdemars
Jordebog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
