Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 DANK All» RTHKOORAPH. FORHOLD 1 DK ÆLDITR TIDRR.
sterke Helden over mod Nordisken vi paa de blekingske
Freyja. Man kunde heraf ikke langer ^ðre nogen kvindelig
Njörð, eller rettere, en saadan lod sig qj lenger optage, thi man
havde allerede Hustruer nok for den Överste Gad, men den
herma-phroditiske Form begunstigede Dannelsen af et Sagn om en dobbelt
NjOrd, en mandlig og en kvindelig, af hvilke denne blev tilbage i
Vanaheim, medens den mandlige ogsaa indlemmedes blandt Aserne,
skjOnt maa Øjensynlig var forlegen med ham, thi som Guddom
staar han egentlig överflödig,- SOnnenFreyr overflOjer ham aldeles;*
man maa anvise ham Jettekvinden Skade til Hustru, med andre
Ord, man har paa ham tillempet det gotiske eller ingvionsk«
Hadding-Sagn, og selv denne Skade fremtråder derhos som Odins
Medhustru, det vil sige NjOrd og Odin identificeres. Ogsaa Frey
maa man anvise en Jettekvinde, Gerd, til Hustru; han opdager
hende fra Lidskjalf, Odins Sæde. Indlemmelsen af Vaneguddommene,
eller den mythiske Fredsslutning med disse, var saaledes egentlig
kun Indforeisen af Nerthusdyrkelsen eller FrOblot; deraf udspandt
sig de fire nye Personligheder, med hvilke man kom i saadan
Forlegenhed, NjOrd, Frigg, Frey og Freyja ved Siden af Odin og JBrd.
Men denne Indlemmelse kan neppe have skeet paa anden Maade,
end derved, at en gotisk eller ingvionsk Herskerstemme blev mægtig
og anseet blandt Mordgermaner, og vedligeholdt sin særegne
Bitus, tillempende den paa den nordgermaniske. En Mængde
Analogier i denne Henseende frembyder sig blandt de gamle Romere
og Grækere. Nu er det vist at Yn glin ges tam men i Uppsala 9 fra
hvilken siden Norges Konger nedstammede, virkelig betragtedes
som en særegen Stemme for sig, der udledede sin Herkomst netop
fra de nysnævnte gotiske eller ingvionske Specialguddomme, NjOrð
og Frey, og tildeels endog satte Yngvi (Ingvio) i Spidsen for
Stammen, hvilket skeer i Are frodes lslendingabdk og i den hos
Fant (I. e.) meddeelte Slægtrække. Og Navnet Ynglinger siger
selv ikke andet, end „Yngves Efterkommere", »: „lngvionerne".
Vi have seet, at der herskede et bestemt Sagn om Indstiftelsen af
FrOblot ved en Hadding, altsaa enlngvioner; noget lignende kunde
vel og ligge til Grunden for Sagnet om Odins Ankomst til
Uppsala. Det historiske Grundfact’um torde derfor maaskee være
dette, at en ingvionsk Herskerstamme, af samme Æt som Hrdðgárs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
