- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1848 /
335

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANMARKS KTHKOflRAPH. FORHOLD I DK .CLDSTK TIDKR. 335

oversees, at lige indtil Karl den stores Tider og maaskee
længere ud i Middelalderen stod der ingen bestemt
fallet-tydsk Nationalitet ligeoverfor den nordiske, men baade
Nord- og Syd-Genuaner havde en eneste fælles germanisk
Nationalitet. Heller ikke stod tydsk Sprog i Bevidstheden
ligeoverfor nordisk, men Nordisk regnedes kun som en
anden Mundart ved Siden af Saxisk, Frankisk, o. s. v.
Der gaves i Bevidstheden en Tidlang heller ikke noget
fælles Tydskland, men Saxer, Franker, Svaber o. s. v.
betragtede hinanden sora forskjellige Folk, kun tilfældigviis
forenede under en Overlehnsherre eller Keiser.
Efterhaanden udviklede sig Forestillingen om et tydsk Rige,
men ikke som nogen national, kun som en dynastisk
Eenhed. Eenheden bestod i fælles Keiser, fælles Lehnsret,
fælles eller eensartet Geistlighed og i en over de fleste
Dele af Riget ligelig Indtvingen af romerske
Rets-Institutioner, altsaa i en over de fleste Dele af Riget ligelig
For-trængen og Undertrykken af den urgermaniske Nationalitet.
Denne vedligeholdt sig kun tildeels hos Landalmuen, i
Schweitz’s Bjergegne og i Hollands og Frislands Marskegne,
og i samme Grad, som den var stærk og sig selv bevidst,
i samme Grad maatte den söge at befrie sig fra det
unationale Element, altsaa enten, ligesom Schweitz og
Holland, Iðsrive sig fra Riget, eller, som Bönderne paa
Reformations-Tiden, reise sig mod Herrerne. Dette
mislykkedes , og Herrerne bleve raadende. Det höjtydske
Skriftsprogs Indforelse stod dermed nöje i Forbindelse;
det kunde igrunden blot interessere de höjere Klasser, der
ej fölte sig bundne til Hjemstavnen. Det laa i Sagens
Natur, at ogsaa den dannede Trediestand i Tidens Löb,
eftersom den emanciperedes, maatte slutte sig til Herrernes,
eller den saakaldte fællestydske Interesse, der endelig fik
sit sidste Præg ved den nyere saakaldte tydske Philosophi.
Men om hin Fællestydskhed end repræsenteredes af et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1848/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free