Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRN ISLANDS KR FAM1L1RRRT EKTF.R fiHÁG.ÍS. 175
disse Love1, der dog ei affattedes skriftligen, organiseredes
nu Althinget paa det dertil udvalgte Sted. Om Althingets
Organisation ved dets Indstiftelse giver Islendingabök os
iövrigt ingen directe Efterretninger.
Det andet Stadium i den islandske Rets Historie var
den i Aaret 1117-1118 iværksatte Nedskrivning af den
hele gjeldende Ret, der hidtil kun var bleven
forplantet mundtligen. „Den förste Sommer" — fortæller den
samme Forfatter os — „som Bergþórr fungerede som
Lovsigemand paa Althinget, blev den Lov (nýmæli) ,
vedtagen , at vore Love skulde opskrives i en Bog i den
paafölgende Vinter paa Haflidi Márssons Gaard efter
Foredrag og Raadslagning af Bergþórr og andre vise Mænd,
som dertil bleve valgte. De skulde gjöre alle saadanne
Forandringer i Lovgivningen , som de fandt bedre end de
gamle Love. Den nye Lovbog skulde da oplæses den
paafölgende Sommer i Lovretten, og alt det skulde gjelde,
som Fleerheden af Lovrettesmændene ikke stemte imod.
Denne Beslutning blev da ogsaa iværksat saaledes, at da
blev Vígslóði (Afdelingen om Manddrab) og meget andet
af Lovene nedskrevet og det blev oplæst i Lovretten af
geistlige Mænd om Sommeren derefter (1118), men det fandt
alles Bifald og mælede ingen Mand derimod" 2. Faa Aar
efter at de borgerlige Love saaledes vare blevne skriftligt
affattede, bleve ogsaa de kirkelige Love samlede og
nedskrevne ved Biskopperne Jorläkr og Ketill (1123).
Det vil sees , at der imellem de Ulfljotske Love. og
den Bcrgthorskc Recension ligger ct Tidsrum af ikke mindre
end henimod 2 Aarhundreder. Om Rettens Udvikling i
det Hele i dette Mellemrum have vi ingen directe
Efterretninger. Derimod give Sagaerne os leilighedsviis
Beretninger om enkelte tildeels vigtige Lovbestemmelser,
’) Nogle af disse Ulfljóts Love af hedensk Character, men
uden synderlig retlig Betydning, ere opbevarede, Landnámalj. viðb.
11, S. 334 tf. — 2) íslendingab. c. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
