Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 iikn islandski: familikkkt i:fti:ii grågås.
Folk under Fristatens Blomstringsperiode maae have været
i Besiddelse af en i egentligste Forstand national, rigt
udviklet , Lovgivning.
Ville vi, under Hensyn til disse Bemærkninger, noget
nærniere gaae ind paa de foreliggende Spørgsmaal, turde
det være hensigtsmæssigt, at skjelne imellem den Tid, der
ligger forud for Nedskrivningen af Retten, og den Tid, der
forlöli fra dette Tidspunkt indtil den nationale Rets Undergang.
Det vil udentvivl let indrømmes, at Schlegels endog
lige imod Are frodes Vidnesbyrd stridende Gisning om
at de Ullljotske Love skulde være blevne affattede især i
Overensstemmelse med den ældre nu paa Kristenretteu
nær tabte Eidsivathingslov , er bygget paa en mindre fast
Grund. Et større Udbytte kunde man synes at maatte vente af
Undersøgelsen om den Ulfljotske Lovgivnings Forhold
tilGula-thingsloven, — der jo efter Are frodes Vidnesbyrd skulde
have været Ulfljóts fornemste Kilde, men med hvilken iøvrigt
i dens nuværende, som man mener væscntligen forskjellige,
Skikkelse, ingen Sammenligning erkjendes at kunne anstilles
— om Antallet af de ved Ulfljótr overførte Love, om de
Materier disse have angaaet. Unægteligen vilde det ogsaa
være et Resultat af ikke ringe Interesse, dersom det t. Ex.
kunde bringes til Sandsynlighed, at de Ulfljotske Love i
Omraade som i Indhold have været lige de dagjeldende
Gulathingslove, og derhos, at disse Love igjennem ct
langt Tidsrum, for ei at sige, med dem der antage de
Ulfljotske Love for Hovedgrundlaget for den Haflideskc
Recension, indtil Fristatens Undergang, liavc udgjort den faste,
ved Forandringerne og Tilføielsernc i det enkelte ei
synderligt afficerede, Kjerne for Retten, der altsaa i egentlig
Forstand maatte bære Navn af norsk, ikke islandsk. Men et
saadant Resultat kan udentvivl aldeles ikke antages. At disse
Love have været mange, antydes ikke med eet Ord hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
