Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 DK,\ ISLANDSKE FA 1311,1 KltRT EPTRB OHÁOÍS.
Vi gaae nu over til Perioden fra Lovenes Nedskrivning
hos Haflide i Aaret 1118 indtil Fristatens Undergang. Vi
maae nu först udtale den Formodning, at den saaledes
til-veieliragte Codex mindre har været en selvstændig
Bearbeidelse af det foreliggende Stof, end en ligefrem
Optegnelse efter den övede Hukommelse af Lovene, som devare
bleven vedtagne og forplantede fra Slægt til Slægt, forbunden
med en Ordning efter Materier. Dette turde allerede fölge
af den korte Tid, (en Vinter), der blev bestemt for
Com-missionen til at nedskrive Lovene og endog derhos udarbeide
nye Lovbestemmelser; jvfr. ogsaa Ordene l(at sogu ok
umráði þeirra Bergþórs". Denne Mening bestyrkes ved at
Annalerne kun löseligt, og Sturlunga saga, der dog
beskjæftiger sig meget med Hafliði Márssons Historie, slet
ikke omtaler den omhandlede Foranstaltning, hvorhos det
endnu maaskee fortjener at bemærkes, at man i Grågås finder
nævnte tvende Lovsigemænd fra en ældre Tid end 1118,
nemlig Marklis (Lovsigemand sidste Gang i Aarene
1099-1108) og Úlfliéðinn (1109-1117) som dem, fra hvem
Kundskab er öst om to forskjellige Lovbestemmelser (I, 137,
402). Vigtigere er Spørgsmaalet om Forholdet imellem
Haflides Recension og de os overleverede Recensioner,
som vi ’sammenfatte under Navnet Grågås.
Skal man antage Grågås for en Blanding af Lov- og
Retsbog, saaledes som Schlegel, i det væsentlige
uimodsagt, har formeent, eller for en ren Lovbog? Vi ville
betragte de Grunde, Schlegel anforer for sin Mening. Disse
ere hentede fra de Spor, man i Grågås skulde finde til
Existentsen af andre Lovsamlinger, de Notitser, der
undertiden findes om fremmed Ret, samt om den ældre Rets
de i det ovenfor nævnte Tillæg til Landnámahók omhandlede enkelte
hedenske Love,- ogsaa findes en Formel for Ed i Processer, kan
vistnok intet bevise i saa Henseende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
