Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 I>KIV ISLANDSKR FAMILIERET EFTER 011.10\S.
vore Haandskrifter har optaget, og, at desuagtet uppsaga
findes citeret i disse er ikke besynderligere, end naar den
arnamagnæanske codex, der ei har optaget Afsnittet
baugatal, desuagtet paa eet Sted citerer dette Afsnit l.
Hvad fremdeles angaaer det ene Sted, hvor Bemærkning
er gjort om fremmed Ret (Vigsl. 112: En jiat eru lög
i Noregi ok á alla danska tungu etc.), er det
tilstrækkeligt at bemærke, at den Formel for griðamál, hvortil
denne Bemærkning er knyttet, allerede af den Grund , at
der i samme forekommer Udtrykket konüngr várr, maa
antages at være, idet mindste, tildeels af fremmed Oprindelse,
og naar det anföres, at der undertiden forekomme Notitser
om den ældre Ret, (t. Ex. Festa-f. c. 3), samt Udtryk
som: f)at ero forn lög á Islandi (Vigsl. c. 15), saa er
det ikke paaagtet, at aldeles lignende Bemærkninger findes
i andre skandinaviske Love, som man dog ei vilde antage
for Blandinger af Lov- og Retsböger, t. Ex. Östgötal.
Ræfsta-b. III, 2. (Nu uar f)æt sua först — Jia gafs fæt
af), Eþzs. XVII, Ærfþ-b. XI; Frostathingsl. I, 2, VII, 27
(svå er mælt at fornum retti). Af störst Betydning synes
de fra den afvexlende antike og moderne Farve , samt fra
den ved subtile theoretiske Tankeundersögelser fremkaldte
Bredhed hentede Argumenter at være. Da Fremstillingens
Tone i Love fra ældre og fra nyere Tid selvfölgelig maa
være forskjellig, og da der intet eiendommeligt for Grågås
ligger i, om der i samme findes Love af forskjellig Alder,
maae det førstnævnte Arguments Beviiskraft söges i den
Farve, selve de mere moderne Stykker skulde bære
ved den subtile Fremstilling. Spörgsmaalet bliver altsaa
dels om en saadan Subtilitet findes i Grågås, dels om
Fremstillingen af de enkelte Steder ved sin hele Tone og
navnlig ved sin Vidtlöftighed maatte vise sig at være den
theoretiske Udarbeidelse af private Jurister. Hvad nu
’) "Vigsl. 32: jjar skal rckia til baugatal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
