Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 kun is i, an 11 sku !•’a »111,1 krut rftnu <iilír\s.
ninger ere i Forhold til Forældrenes Slægtninge blevne
betragtede som Medlemmer af Ætten, t. Ex. med Hensyn til
Værgemaal, Arv, Frændeboder o. s. v. Endelig manglede
Ægteskab mellem cn fri Mand og en Trælkvinde, eller en
Træl og cn fri Kvinde fuld Retskraft, i det Börnene, som
det hedder, ere uarvedygtige , og det samme gjaldt endog
om Ægteskabet mellem en fri Kvinde og Trællen, som hun
havde frigivet i det Oiemed at ægte ham
I disse Tilfælde forudsættes , som det synes ,
Ægteskabet ligefuldt at bestaae uagtet dets manglende
Retskraft 2. Det sees desuden , at denne Mangel paa
Retskraft i nogle af de anförte Tilfælde ikkun fandt Sted i
Forhold til Slægtningene paa den ene af Forældrenes,
nemlig Faderens Side. Sammenholder man den anfürte
Regel om Ægteskab mellem en fri Person og en trælbaaren
med Bestemmelsen i Festa-þ. 43. S. 358: „Ret er, at en
Mand kjöbcr sig en Trælkvinde til Kone (til eiginkonu) 3
for 12 Orer uden Dispensation (lof, Dipensation af
Lovretten)", kan man ledes til at antage, at Ægteskab mellem
en fri og en trælbaaren oprindeligen er blevet betragtet
strængere og maaskee blevet belagt med Straf.
lfölge sin hele Anskuelse af Ægteskabet kunde den
oldislandske Ret, der i saa Henseende ei heller paavirkedes
af den canoniske Ret, ikke opstille nogen Alder hos
Personerne for at kunne indgaae Ægteskab. Grågås giver os
J) Arfa-f). 4. S. 177 , 178. — Saaledes licddcr det om dot
af den 80-aarige Mand avlede Barn, at det skal ei tage Arv
efter ham , men „al anden Arv skal det tage" samt at stürre
Brudekjöbcsum i dette Tilfælde ei maae gives end 12 Orer, S. 178.
Med Hensyn til den vanvittiges Ægteskab hedder det, at der ei
kan gjürcs Krav paa Brudekjöbesummen, S. 177. — 3) I cod. reg:
„til karnaðar ser" d. c. til Vellyst. Er dette rigtigere, hvilket i
sig selv ei er usandsynligt, bliver Reglen saa meget strængere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
