Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ISLANDSKE FAMILIERET EFTER (iR.ÍoÁS. 233
Sted, uden at hine Fölger indtraadte. En Fratræden fra
den enes Side kunde saaledes skee, naar den anden gjorde sig
skyldig i Fredlöshedssag 1. Fremdeles var Fæstemanden
löst fra sit Ord , naar hans Fæstemö hefandtes at have,
paa den Tid da Fæstemaal blev afsluttet, „været med
Barn", — i hvilket Tilfælde den dolöse Fæstningsmand
maatte hode med Landsforvisning —, eller dersom der
efter Fæstemaals Afslutning blev „ligget med hende"2, og
ligesaa kunde fra Fæstemöens Side en Fratrædelse finde
Sted , dersom saadan Leiermaalssag (legorös sakir) blev
anlagt imod Fæstemanden hvor Straffen var forbunden med
Confiscation af Formuen , altsaa enten Landsforvisning
(fjörbaugsgarör) eller Fredlöshed (skóggangr)3. Det havde,
som oven bemærket, Betydning, om Fæstemanden ved
Fæstningscontracten havde anvendt Fornilen „Du
(Fæstnings-manden) lover mig et lydeslöst Parti og med fuld Hjemmel"
(heilt ráð ok heimilt). Var denne Formel ei bleven glemt,
’) Fesla-f>. 6, S. 311; sakir [>ær, cr hann er eigi æll kan neppe
forstaaes om saadan Skovgangssag, hvor det, endog forinden’ Dom
var falden, var forbudt at underholde den fredlösc, hvilket navnlig
fandt Sted for Drab og större Saar og undtagclsesviis for mindre Saar,
Vigsl. e. 7, S. 11, c. 13, S. 18. Herom bruges nemlig udentvivl
altid Udtrykket iiæll til doms. — 2) Festa-fi. c. 8, S. 318, e. 33,
S. 352, c. 51, S. 371. — 3) Fcsta-f). 6. S. 311, 312. Den almindelige
Straf for egentligt Leiermaal var Fredlöshed, med nogle Undtagelser,
men Udtrykket Leiermaalssag maa udentvivl antages at indbefatte
ogsaa de beslægtede Forseelser. See Fcsta-J). 24, S. 337-339 og
de flgd. capp. I det anfiirte Sted Festa-f>. 6, S. 312 nævnes
iövrigt Leiermaalssager, som gjcldc Confiscation , eller „for
hvilke Drabslicvn af den fornærmede kan udüves indtil
Althings-tiden", nicn dette Tilfælde indbefattes under hint, da saadan Drabs
lievn i Anledning af Leiermaal alene kunde udüves for Forseelser
mod de nærmeste Slægtninge o. s. v., hvor Straffen var Fredlöshed,
ved hvilken altid Confiscation af Godset fandt Sted; jvfr. Vigsl. 31
S. 60, 01.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
